Et brev anno 2007
Følgende er intet mindre end et kla- gebrev til vores husvært. Det er Rolf Barfoed AS i Odense, der har 14 ejen- domme spredt rundt omkring i København. De har et par vice- værter til at servicere alle. Og det er vist hvor kæden hopper af. Jeg bringer det her fordi det giver et fantastisk indblik i dagligliv i Danmark i det Herrens år. Og så er der ejendoms-agtige billeder!
Det bedste ved historien er at der i dag (to dage efter vi mailede) faktisk KOM en vicevært og skiftede pærer.
Til Rolf Barfoed A/S, direktionen
Vedr.:
Dårlig rengøring og mangelfuldt tilsyn i Elmegade 14, 2200 Kbh. N
Nu har vi mange gange ringet for at gøre opmærksom på manglende pærer, kontakt itu på loftet og virkelig dårlig trappevask bare for at nævne et par eksempler, men der sker sjældent noget ved det. Derfor denne henvendelse.

Som beboer virker det som om viceværten næppe kommer i ejendommen og slet ikke laver et acceptabelt eftersyn.
Det vil vi godt klage over. For det første synes vi det er for ringe, at vi overhovedet behøver ringe om udskiftning af pærer (dem burde viceværten selv kontrollere og skifte), men når vi så skal ringe gentagne gange og der stadig ikke sker noget, så er det, at vi gerne vil høre, om det er den service I mener I vil levere.
Vi vil her skrive en liste med forhold, som vi har ringet om, men som stadig ikke er bragt i orden:
FORTRAPPE: Rengøring/vask på fortrappe er dårlig. Den er dog blevet en anelse bedre siden vi har påpeget det, men ikke god nok, synes vi.
BAGTRAPPE: Rengøring/vask på bagtrappe er virkelig mangelfuld. Vi går op ad den dagligt med et lille barn, og de sidste par måneder har vi ikke haft lyst at til hun skulle kravle op og ned ad trappen, fordi den er for ulækker. Der er ting hun kan spise og hun bliver helt sort på fingre, knæ mv. Altså skal vi bære et 15 kilos barn op på 4. sal hver dag. Det er sådan at langt de fleste i ejendommen benytter bagtrappen som deres daglige adgangsvej, så den bliver faktisk mere snavset end fortrappen. (Ligenu benytter vi så faktisk fortrappen en del, for den er trods alt renere end bagtrappen.)Døren fra bagtrappen ud til gården har ikke lukket ordentligt i tre uger, så der er fri adgang for alle. Det er usikkert og ikke meningen. Idag var den dog bedre til at lukke, så måske er den blevet lavet eller den har midlertidigt fået det bedre. Det skal gerne undersøges.
Der bliver ikke skiftet udbrændte elpærer på trapperne, med mindre vi ringer og beder om det, og det kan ikke være meningen. Vi har andet at lave. Det må være viceværtens job at kontrollere den slags, når han inspicerer ejendommen, hvilket burde være mindst en gang om ugen.
LOFT: Gennem to måneder har vi klaget over lyset på loftet. Det er en timer-kontakt, men den begyndte at falde ud af stikket når den slog fra. Senere faldt den ud med det samme og vi skulle sætte den i spænd for at have lys. Nu er der nogen der har fået den til at sidde fast, så den ikke slår fra – og så er der lys på loftet 24 timer i døgnet.Den slags skulle være opdaget og ordnet af viceværten. Derfor håber vi ikke det er lejerne der kommet til at betale regningen for det ekstra elforbrug.
MANGLENDE OPFØLGNING:
Det har været ineffektivt at påpege disse mangler og også at klage over der ikke skete noget. Vi har afgivet navn og detaljer til jeres receptionist, men intet er sket.
Det er altså noget sjusk og sløseri, og det kan heller ikke være i jeres interesse som ejere, da viceværten vel også er jeres garant for at tingene er i orden. Som det er nu, er der ingen chance for at det blev opdaget, hvis bygningen blev misligholdt, hvis der blev lagret brændbart materiale på trapper eller noget i den stil.

(Så gør vi ikke opmærksom på at det egentlig er os selv der har fylder op på tørreloftet, med et par andre. Men så er der også hyggeligt deroppe.)
Som lejere betaler vi for en grundlæggende service og den modtager vi ikke. Det må også være i jeres interesse at få tingene bragt i orden.
Med venlig hilsen
vores navne, adresse osv...


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home