HUL I HOVEDET OG HUL I HJERTET
Over muren bag ved træerne, i går morges. Det tidligere Ungdoms-hus, nu tidligere hus. Pis og lort tænker jeg. For nok var det sygt med vold i gaden, men der er bare brug for fristeder. Et sted mellem Ruth For-eversen Rige og Döds-Dieters illusoriske revolution ryger der et historisk bygning og et mødested. Det er særligt skuffende med de unge. For de har mistet ikke bare deres hus, og omverdenens respekt. De har også diskrediteret deres egen livsstil.
Det er nemt at vælge side. særlig nemt når folk opfører sig som idioter. Og der har de fleste politikere gjort. Samt vaske hænder og skubbe ansvar fra sig. Lene Espersen og Helle Thorning i selvsmagende snusfornuft. Statsministeren sagde noget lignende, men han har vist heller ikke så meget fidus til mangfoldigheden, som en liberalist egentlig burde have.
Han taler til gengæld en del om frihed.
Butiksrude 200 m. oppe af Nørrrebrogade fra Jagtvej. Som man kan de er det ikke alle der har tårer i øjnene.
Anders Fogh er helst fri for et hus med ”den slags aktiviteter”. Jeg har til gengæld brug for forskellighed, For konformismen kan være kvælende i lille Danmark. Jeg har været "anderledes indeni" og aldrig har gået med Maotørklæde og nåle i håret. Men det har det sgu’ varmet når der var nogen gad og turde være anderledes.
Til gengæld har jeg altid følt mig forpestet af de mest radikale, der krævede at man skulle være anderledes på en bestemt måde. Og så melder sig ud af samfundet og danner deres egen kedsommelige konformitet.
Jeg ønsker de unge kan tage springet ud og finde balancen i virkelighedens vægtløshed.
De skal være velkommen her.
posted by Paul Hartvigson @ 21:05
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home