vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

3.9.07

FIRE GANGE OVER SJÆLLAND PÅ EN DAG


Sæsonen er ved at rinde ud for ture med turis- ter, men der dukker stadig sære jobs op. I dag tog jeg således en guided tur fra Korsør. Det vil sige at jeg skulle finde en bus 8.30 ved den tidligere Ellebjerg Station. Og da S-togstrafikken var i udu, måtte det blive med cykel syv km. sydpå - og et gensyn med stien langs banegraven ved Carlsberg, som jeg mangen en gang har taget da jeg boede i Valby.

Vi var seks guider med bus til Korsør - og fem af os skulle tage ture tilbage til København. Men selvom vi fjernede nogen af gæsterne fra Korsør, så var byen på de høje nagler. Der spillede et steelbandhvor skibet lagde til, så man kunne tro sig hensat til Trinidad. Var det ikke for blæstens kølighed og den karsk skurede karakter af dansk provinsidyl - der dog manglede sin sædvanlige mennesketomhed, idet mange var af huse - børnehaver med - for atter at se et skib ved kajen. For færgerne går ikke mere fra bag Stationsbygningen i baggrunden. Her der blev rullet den røde løber ud - og skruet fast af turistchefen. En forventningsfuldhed på blandt tilskuere på kajen, og en helt anden stemning end der er i Frihavnen og Langelinie, her hvor sæsonen går på hæld.

Ja - turen gik halvanden time til København, men ganske almindelig sightseeing her, med Amalienborg, frokost på Copenhagen Corner, Rosenborg, havfruen og shopping. Og så retur til Korsør, listelig uden om eftermiddagens trafikproppper på udfartsvejen. Vi afleverede gæsterne tilbage 18.05. Og ret derefter gik turen igen tilbage til København - og jeg var heldig nok til at vi passerede forbi folehaven, og jeg fik min cykel med ind til Nørreport. Jeg har just sendt en regning på 2650 kr. for 8 timers arbejde og fire timers transport.

Havfruen i dag. En pakistansk udseende TV-journalist laver checket gående præsentation mod cameramand og promterpige.