vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

11.7.08

HØJSOMMERUDSIGT (1): VÆGTIG

Serie: Fremtidsfokus før familieforøgelsen

Jeg vender hjem med fem kilo bøger fra fjernlage- ret i kælderen i Valby, hvor jeg har fundet bøger til at forberede mig til efteråret. Jeg står for historieundervisningen på Turistføreruddannnelsen i det kommende semester. Det er en udvidelse af arbejdet fra sidste år, og jeg skal selv undervise i 1700 - 2000. Jeg skal foreberede mig nu, for September er lige om hjørnet. Eller rettere. Om en måned til halvanden bliver jeg far igen. Og SÅ går tiden bare hurtigt.

Før da skal der møbleres om i lejligheden, sorteres børnetøj. guides nærmest dagligt, købes ind og laves mad. Og slappes af mens verden endnu står.

Fra den vinkel er det fuldstændig urealistisk at have hjembragt fx. Det Danske Landbosamfund 1500-1800 på 480 sider. Det er et efterslæb fra mit første studieår på historie i Odense, hvor jeg troppede op i 1982 med store forventninger. Og det viste sig jeg var tvangsindlagt til undervisningsområdet Dansk økonomisk og social historie 1700 - 1914. To gange om ugen i et år, plus det løse. Der var nærmest ingen vej uden om kirkebøger og folketællinger, godsregnskaber og tørre tal. Til gengæld var det støvsuget for krige, sære konger, intriger og digte. Undervisningen forestodes af temmelig tørre lærere, der til gengæld gik op i deres fag.

Ærligt talt tror jeg ikke at jeg får brug for mange af de bøger jeg har gemt i min Valby-kælder. Jeg skal kaste lys over et århundrede om ugen, skarpt så de studerende ser sammenhænge, og kommer ud med gode historier at give videre.

Det svier stadig at jeg købte alle de bøger der ikke interesserede mig. At jeg kunne være droppet ud, hvis jeg ikke havde været så stædig som jeg er. Ligeledes stædigt gemte jeg bøgerne under den illusion, at jeg ville få brug dem engang. Siden jeg var 20, for mere end et halvt liv siden.

Nu skal jeg have barn igen igen, og der er ikke plads til alt det gamle stads i mit liv.

Hvem vil eje Skrubbeltrang?

1 Comments:

At 24 juli, 2008 22:01, Blogger Paul Hartvigson said...

Og ja... jeg har fået en aftager til Skribbeltrang.

 

Send en kommentar

<< Home