GIVER SLIP PÅ BURMA
I mandags blev Burmaspillet lukket ud af sækken på Christians- havns Gymnasium. Det var med fuld opdækning af igang- sættere fra Operation Dagsværk og 240 deltagere (60 mere end beregnet). Spillet og strukturen holdt, der var fordybelse i opgaver, men også kaos på gangene og noget slinger i valsen. Det suspekte valg blev afblæst på grund af håndgribelig konfrontation mellem entusiastiske elever i modstridende grupper - noget jeg havde satset på at undgå. Men stemningen var der, elektrisk og lidt uforløst, med åbning for læring og mobilisering til Dagsværk-kampagnen.
Det har været en spændende og givende proces - til tider også forvirrende. Jeg er delvis tilfreds med resultatet. Dagsværks sekretariat og de især frivillige aktivister har haft meget at lave, og jeg har ikke haft timer nok til at finpudse. Der var opgaver med at pakke og sende materialer, der kom ind over planlægningsmøder. Jeg havde ikke automatisk gehør og autoritet hos den gruppe jeg skulle arbejde sammen med - men det var sgu' også meget sundt at finde en øjenhøjde. I tiende-ellevte time er de unge frivillige kommet ind i opgaven, og er i stand til at operere spillets mekanismer. Det er travle og hårdt arbejdende unge mennesker. Det bliver spændende at følge på spillet på sidelinien.
Det er vemodigt at give slip. Når jeg træder ud af døren til Sekretariatet i Studiestræde i går, og går ned af trappen alene. Hvad jeg efterlader er et projekt som en gruppe styrer i fællesskab. Når du freelancer, hvem er det så du evaluerer med, drikker fyraftensøl med? Deler dine tanker om job uden frygt for at komme til at kede den du taler med. Så jeg taler her.Jeg der kender live rollespil vil kunne forstå billederne her (det er fem timers forløb og uden store kostumer). Flere billeder kan ses på burmabloggen


1 Comments:
Tilykke med premieren!
Det har vaeret godt at foelge processen fra indledende modvilje til stort engagement. Isaer din burmablog har vaeret underholdende og oplysende med mange fremragende billeder - naesten som om du skrev dernedefra.
Og med hensyn til fyraftensbajerne, saa tror jeg at man drikker dem med de andre freelancere. Haenger de stadig ud paa Cafe Laangebro, Plan B, Apparatet og Vasketeriet - eller er jeg helt bag om dansen?
Send en kommentar
<< Home