vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

23.7.11

I BERLIN MED HELENA 18-21/7


Pludselig er jeg revet fire dage ud af den tilrettelagte virkelighed, og befinder mig atter i Berlin, med byen myldrende omkring, kulturen der presser sig ud af sprækker i huse og fortorve.
Jeg afsluttede sidste søndags arbejde og fik pakket og hentet Helena, til en smule aftenhygge og ellers i seng og op næste dag kl. 5, og mod lufthavn med bus og metro. Ankommende lige før check-in lukker får jeg hovent at vide; det når I nok ikke. Så vi skynder os gennem security, og den iscenesatte labyriung af shopping og cafeer der findes i Kastrup, og nok er del af motivet for at man ønsker vor tilstedeværelse derude halvanden time før checkin, dvs. kl. 5.05 om morgenen. Da vi når frem må vi vente ti minutter mere på boarding.
Dannelses- rejse for min datter, gensynstur for mig. Besøg hos Kasper Eskildsen, Evelyn og særlig deres Helena (Ming Lee Eskildsen). Udaf lufthavn, bus og U-bahn. Piger der leger og tre dages udflugter til museer, legepladser, is og pretzels fra bagerbod på togstationer. Det var en skøn by med børn, dejlig legeplads i Berlin Zoo, kæmpe dinosaurskeletter på Naturhistorisches Museum og drager i bunden af Bodemuseum - denne genåbnede samling af europæisk kunst i et overdådigt vilheminsk konditorpalads på Museumsinsel.
Jeg oplever og observerer, genkender og holder de fleste tanker for mig selv. Jeg lader det også være nyt, for jeg har aldrig oplevet Berlin så meget til fods og om sommeren. Sidste gang var i 1999 på cykel, det der var det første af Hartvigson-ekspeditionen. Nu er jeg tilbage efter 12 år, rejselederkarriere, to børn (medbringende et af dem), guideeksamen, læreruddannelse og senest en tyskprøve.
Kasper skriver bog om historieforskningens historie - von Ranke og hans metode. Evelyn blogger om mad, og er ved at blive professionel, få reklamer på, tjene noget. Så der er voksenkontakt, og ikke næste dags pligter til at aflede mig. Det bliver sene aftner med vin til maden og diskussioner. Og livlige dage med to piger på tur gennem byen. Byen som er både underlig ny og velkendt slidt.
Torsdag kørte vi hjem med bus, 7 timer og 300 og lykkkeligvis en halvanden times lur for Helena på vejen. Jeg er i gang med arbejde igen, og en uge med guidede ture og forfølgelse af planer og projekter. Samt den evendelige oprydning, der forstyrrer mig ud af øjenkrogen og afholder mig fra at kaste mig ud i visse skriveopgaver.

Jeg erklærer mig hjemme og tilgængelig.