Den korteste nat sov jeg ikke, men i midsommerens morgengry cyklede til DGI-byen og tog Top-turist bussen med mine medstuderende på Geografi langt ned i Europa og ud af unionen. Med tyve dejlige mennesker på feltkursus. Efter 24 timer krydsede vi grænsen mellem Ungarn og Serbien - hvor de første Jelen øl blev åbnet i på en terasse med Yogu-nostalgisk deokration.
Flere timer senere kom vi til Ljubilevac ved Donau - indlogeret på campingplads, sendt ud i grupper at interviewe med tolke. At kortlægge områder. Denne lille by med tore huse betalt af beboere der bor og arbejder i Danmark, Sverige, Østrig, Tyskland. En stor landsbyfest - men ellers var livet dér ret langsomt. Men igen dejligt selskab under fuldmånen over den kæmpe flod - der ikke var over sine bredder dér. Udflugter til nærliggende Kladovo by og nogle prøver på provinsby og politik.
Jord, jord, jord og bor. Hvor meget er er sand, hvor meget er jord. Hvad er landbrugets potentialer i et landskab af smalle jordlodder som de fleste ikke dyrker for alvor, når pengene kommer ind fra Nordeuropa, og børnene måske/måske ikke kommer hjem til fester og ferier.
Boring i jord i 40 graders varme, og med affald smidt langs skjulte veje, og nye asfalteringer, pavillion der bygges ved et vejkryds. Vi gravede et hul i en tilgroet mark, for at nå en meter ned. Vi skulle lave en jordprofil. Det er fanama hårdt at grave et hul - selv med skovl og hakke. En halv meter nåede vi ned, og et par dage efter fyldte vi hullet under indtagelse af nogle flasker Jelen (den med hjorten).
Endeligt to dage i Beograd mellem feststemning, halvt ruinerede bydele, gadeliv - liv. To dage og så bussen igen. Afsted. Bøger læst på landevejen, og min del af en opgave skrevet.
Nu er jeg i København igen, i gang med ture, arrangementer, korrespondancer.
Serbien lurer et sted i baghovedet med kyrilliske bogstaver, bakkelandskaber, præstesang og stemningen i Kalimegdanparken med de kæmpe fæstningsmure, på bakken over Beograd.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home