Lyset over Søerne - en vandring i København
På denne eftermiddag i December, vandrer jeg med barnevogn langs Søerne i København. Vejret er vågent med spredt regn og vind der kruser vandet. Mod syd er himlen gyldent glødende. Frederiksbergs og Vesterbros facader er silhuetter foran et solskær der holder skyerne optændt. Mod nord er den en mørk blå baggrund, som vinterhav, eller grå som bly, og Østerbros huse står frem tydeligt, selv i det tidlige tusmørke.
Søerne er et mærkeligt møde i København. Det stilleste strøg med den bredeste udsigt, fra Vestsiden, med joggere, barnevogne hundeluftere, og listige cyklister. Men den fredelige vandring i eftermiddagen brydes af ind- og udfaldsveje i mange spor med brummende og bremsende trafik, og rækker af biler med mennesker på vej. Man skal kende den anden led af København, for at kunne finde hvile her.
Vandrende ad andre veje, væk fra søerne, afsøger min erindring forløbet af bygninger langs Øster- Nørre- og Søgade.
BYENS PROFIL
Kurven af søer danner grænse mellem Centrum og brokvartererne. Søerne havde været vand-resevoir, og senere del af byens forsvar. Da voldene faldt i 1853, voksede byen til mellem Voldgaderrne og Søgaderne. Det bedste og mest planlagte byggeri fandt sted mellem den gamle by og søerne.(Kortet er Hother Waagensens fra 1886 - tak til kusine Maria for kort og vejviser)
Siden mod City viser varierede facader. De beskedne kartoffelrækkehuse hinsides Sortedam. Det går over i lejlighedsbyggeri, før Fredens Bro, med de mange biler. Flere gamle lejlighedshuse flankerer Kommunehospitalets landskab af facader og kuppel i mursten. Det var den første store bygning der placerede sig her, (opført fra 1853 og frem). Dronning Louises Bro skiller Sortedam og Peblinge, og fører til Søtorvet der står som majestætisk byport til en 1870'er-metropol og parisiske ambitioner. Og søerne selv er Seinen make-believe, bortset fra der er ingen flodbåde, og kun en halv meter mellem svanerne og søbunden. Men flot er udsigten fra Peblinge Dossering og over mod Nørre Søgade.
Så ligger den motoriserede arrterie - Gyldenløvesgade, der bliver HCA Boulevard, og en strækning som cyklister skal undgå. Før gik skinnerne over her, til den gamle Hovedbanegård ved Vesterport. Baneterænnet syd herfor, langs søen, og er først blevet bygget rigtig op siden 1930.
Ved Skt Jørgens Sø overfor Frederiksberg, spejler et funkis-København sig i vandet med det røde Vestersøhus harmoniske forløb langs hele kareen. Fra Danasvej over mod Vesterport Station er der en anden byport, med fagforeningshovedsæder. Jeg føler mig hensat til Helsinki. Efter Scandic Hotel, virker Planetariets skæve profil formildende.
Søerne - de gør noget ved København.
posted by Paul Hartvigson @ 22:04
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home