vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

17.2.06

AT RYSTE DANMARK AF


Jeg er i Santiago - i sol og varme, og med en fornemmelse af ikke helt at have rystet Danmark af mig. Senere sakal jeg fortälle om byens gader og monumenter, butikker og mad. Jeg har kigget paas hotel, og snust til passende restauranter i närheden. En dag der er halvt fri, halvt forberedelse. Men denne gang lidt om rejsen.

Det er rejsetid, tid til at skifte. I dette tilfälde kräver det en rejse paa over 24 timer - med tid til at tänke. Ihverttilfälde fik jeg et par smil med paa rejsen - og det varmer.

Der var nästen 6 timers tid til at skifte i Paris, saa jeg snuppede toget ind til Gare du Nord. Det regnede da jeg kom ud af en sideudgang ved Ru de Faubourg St Denis. Lygteskär og franske facader i en gade fuld af indiske köbmänd, cafeer, restauranter. Men jeg maatte vandre lidt for at finde min appetit. I mellemtiden endte jeg i XVII arrondissement, og i et omraade med nästen udelukkende tyrkiske restauranter. Det endte med Thaimad i Rue de Ordener, hvad der var hjelt perfekt til den sidste detalje, som var at jeg fik et glas klar brändevin i en lille porcelänskop, med en linse i bunden, hvor man kunne se en nögen dame - naar der altsaa var skänket noget i koppen.
Jeg drog tilbage mod banegaarden paa den andens side af sporene, stadig i silende regn. Til höjre er et billede af et parisisk stykke jernräkvärk - saa vi ved hvor beretningen er. Paa vej tilbage fik jeg et par blik op til Sacre Coeur paa sin bakke. Jeg afsluttede tre timers skiftetur med te og indisk kage, för jeg körte tilbage til Charles de Gaulle, men en vished om at väre ude i den store verden.

Det tog nästen 13 timer at flyve til Buenoes Aires, uden det store udsyn. Et sted over Spanien fik de os til at träkke rulle-
gardinerne ned. Og hvorfor er DET nu lige, tänker jeg. Brasilien var som saa tid däkket af et lag af skyer, men over Argentina var der hul igennem. Og her ses indflyvning over pampassen, med et skygge af maskinen.

I BA blev vi pisket ud af flyet, og skulle vente paa at checke ind igen - för de sidste to timers flyvning over lavland og bjerge. Sidste billede er bjerget Aconcagua - Sydamarikas höjeste. Jeg skal passere bjergene igen, om bare 4 dage i bus.

posted by Paul Hartvigson @ 15:56   0 comments