HELT UDE HVOR TURISTERNE VENDER
Hilsen fra rejsen, fra Portugals grönne landskaber i Maj. I dag flytter vi base fra kysten op i bjergene när byen Monchique. Det er solrigt og bläsende, og fugtigt hvor vi bor, saa alle tre hoster godt. Og jeg faar lejlighed til at filosofere over turismens veje og vildveje.
Her er et billede af Helena, hvor hun ikke filo- soferer, men drömmer, helt ude paa kanten af kontinentet. Hun har fint tilpasset sig de nye omgivelser, bare hun slipper for for lange bilture med sol i öjnene.Vi har boet tät paa Europas sydvestligste hjörne, Kap San Vincent, og fulgt de smaa veje langs kysten, og beväget os ind og ud af turismens verden. For det skal väre velkendt og hermed bekräftet at Algarve - Portugals sydkyst - er ganske veludviklet med Condominiums til turister og fastboende nordeuropäere.
Köretur til Kappet Lad os fölge vejen fra den gamle havneby Lagos, omgivet af höjhuse. Paa kortet er kystevejen gul og ser mellemstor ud. Men i virkeligheden er den lange sträkninger en grusvej gennem grönne landskaber og op ad stejle skraaninger, gennem en floddal. Saa pludselig er der bebyggelse og asfalt - og arbejder pukler med at bygge ens typehuse i portugisisk stil, med udsigt over det blaa Atlanterhav. Store dele af omraadet er udlagt som nationalpark, men altsaa med lommer af udvikling.
Cabo São Vicent Europas Sydvest- lige hjörne. Vejen ud gaar paa toppen af klipper der dukker et par hundrede meter ned til brändingen. Det er et landskab af lave buske og blomster, og enkelte agaver der troner. hvoHer kunne man fordums kunne se de portugisiske skibe stunde ud paa deres imponerende rejser, der skulle omslutte hele kloden. Og idage kan man skimte containerskibe langt ude, her paa vej fra og til Middelhavet. Det er et maal for turister -og ikke bare for den lille familie her. Men for enden af kappet er en mur - närmest en fästning - som er et et fyrtaarn, der ikke er aabent for publikum. Derfor driver turisterne lidt forvirret rundt, afskaaret fra et klimaks paa udflugten. Rejsen har et maakl, og hver udflugt kräver sin pointe - og helst en pointe der inddrager os selv. Det er ikke rigtig nok bare at vide at der stadig er fyrtaarn derude, og det fungere i bedste velgaaende med "uvedkommende adgang forbudt".
Heldigvis er der nogle boder til at köbe uldtröjer midt i al blästen, og nogle platugler der sälger nödder og slik, og pröver at snyde paa vägten. Og som det originale indsklag pölsevognen der ses i baggrunden med navnet "Letzte Bratwurst vor Amerika".Derfor var vores besög ved Kappet ikke d'er hvor vi fölte os ved Verdens Ende. Det blev . Vi spiste en frokost i närliggende Sagres, hvor ogsaa Henrik Söfarerens berömte fästning li8gger og nutildags er underlig tom og forbläst. Og iövrigt vännede os til kunsten at rejse med et lille barn.
Men efter frokost stak vi nordpaa, og efter en lille kaffe, drejede vi af og tog grusveje gennem grönne og forbläste bakker med sommerblomster og faareflokke. Det er den vestvendte kyst Nationalpark og for meget vind til at bygge turistkomplekser i nok saa portugisiskinspireret stil (med pool). Men det var her vi kom ud, og her vi naaede til kanten af kontinentet.Altsaa helt derude hvor turisterne vender (naar turisterne altsaa er os).
posted by Paul Hartvigson @ 11:23
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home