vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

2.10.06

tekst til kritik

JAGTEN PÅ SULTNE COYOTE



Historien om Sultne Coyote udspiller sig for sekshundrede år siden, dengang aztekerne begyndte at udvide deres herredømme, hundrede år før de hvide mænd ankom, med onde varsler som deres forløbere.

Der hvor kæmpebyen i dag spreder sig for vulkanernes fod, lå en stor sø, omgivet af bystater. Kongesønnen i Texcoco var vidne da faderen blev jaget og dræbt af fjender. Han voksede op, udstødt og på flugt. Da han vandt riget tilbage blev han en stor konge, der byggede vandledninger, oprettede skoler. Han skrev digte om flygtningens liv, om krigerens skæbne, og sange til Livets Giver. Hans navn var Nezahualcoyotl, eller Sultne Coyote

Sultne Coyote er vores fører ind i denne højkultur. Hans digte og profetier kaster lys på en fremmed tankeverden.

Jeg selv har fulgt sporet af Sultne Coyote omkring Mexico By af idag Til den kæmpe slumby, der bærer digterkongens navn, hvor også lossepladserne er beboede, og til en søvnig landsbyer der rejste sig i oprør mod regeringen. Til bjerget hvor han trak sig tilbage for at søge visioner, og til hjembyen Texcoco, hvor der knejser et supermarked over hans tempel.

Jagten på sultne Coyote fører ind i Mexicos nutid.



Dette er et foredrag, hvor jeg vil fortælle. væve, sprede og samle tråde. Jeg vil gerne signalere det fabulerende, men ikke gøre det helt forvirrende.