ET GLIMT FRA GAMLE DAGE
Et stift grin fra gårdens container til metalskrot. Hvor ligger forfatteren og resten af skabet?
Det er min 45 års fødselsdag. Et sted i mig ligger forfatterdrømmen begravet. Et sted mellem ungdoms illusion og årenes mulighed.
Men jeg bringer historier ud i gaderne og læses her på bloggen. (og spol, spol, spol ned for at læse posten før).
posted by Paul Hartvigson @ 12:48
3 comments
3 Comments:
Tillykke med fødselsdagen. Som tiden dog flyver afsted! Og hvad forfatterdrømmen angår, så forstår jeg stadig ikke, hvorfor dit litterære gennembrud er udeblevet. Du forbliver en af de allerbedste fortællere jeg kender.
Når mit "litterære gennembrud er udeblevet" er det vel fordi jeg ikke har gjort så meget færdigt At jeg ikke har gennemskrevet manuskripter igen og igen. At jeg ikke sætter mig ned og skriver kronikker og klummer.
& redigere mig selv for at slippe af med de der slåfejl som der bliver så mange af i begejstringen. Og udsigten til alt det hårde arbejdde med at få noget udgivet - hvad jeg har prøvet en gang med en novellesamling. Så ligger der tre romaner der gik i stå i processen - og en gang imelllem dumper neg ned i deres verden og bliver fascineret igen.
Jeg har også en mistanke mod min egen ambition. At den ikke er helt sund. Om det er kærlighed til sproget og historien,, eller fordi jeg mest ønsker noget rampelys. Og jeg har brændt - og brændt mig selv på den.
Og den er der endnu - drømmen. Hvad satan den så går ud på, egentlig.
Det giver mening at ytre mig. Jeg bliver ved - og en dag overrasker jeg mig selv og skriver en bog.
og spol, spol, spol - for at se resten af bloggen.
hvad drømmen går ud på, Paul?
Du skal jo nok selv besvare den, men lad mig komme med et bud på, hvad den ikke går ud på=
Du får ikke nogen menneske-kontakt foran maskinen. Behovet for at se folk i øjnene og med øjebliks varsel kaste en syrlig eller lattermild anekdote ind for at vække folk kan man ikke forberede sig ud af. Du er for den fødte rejsefører, der kun kan vokse og vokse, jo mere du lærer - næppe én, som nogen sinde vil gå i stå i det, du kender og lave venstrehåndsomvisninger, hvad enten du behøver gentage en tur eller ej. Du ser altid på menneskene, hoster tørt når nogen forekommer at være havnet det forkerte sted, og sørger straks for at akkomodere disse vildfarne stakler. Jeg ville rejse med dig til jordens ende - selvom jeg ikke behøver vide alt, du ved: Du finder altid hjem.
kh,
Send en kommentar
<< Home