BLIKKET MOD VESTERBRO
Her skal jeg også lave byvandringer. Det er et sted jeg aldrig har boet, men kender rigtig godt - Vesterbro. Jeg har været tilbage et par gange for nylig, og jeg vil udvikle en byvandring her i kvarteret i løbet af foråret. Eller snarere et PAR ture. For det er en ting inde ved Halmtorvet og Kødbyen og starten af Strassen - og noget andet ude ved Sorte Hest og Vega. Og der er lidt langt for en vandretur. Så hermed der er en forvarsel om at der kommer et par PRØVETURE, engang efter midten af Februar.Imens kan jeg filosofere over hvor forskellen mellem Nørre- og Vesterbro egentlig udtrykker sig.
Manuels Drøm er endnu blandt os
Vesterbro. Øhlensch- lægersgade 100 m. fra Vesterbro- gade.Kom forbi et mirakel i et hjørnebutik. Den blev indrettet og udsmykket af Manuel, en kunstner født i Algier i den franske tid, og senere flygtet til Frankrig for at ende i Danmark. En mand der udtrykte sin vision i gips og mosaik - sprudlende, naiv og kulørt. Her levede og skabte Mustapha Manuel Tafat, en rigtig kunstner med baret. Og her døde han i 2006. Nu drives lokalerne af en støtteforening.
Cafeen er uder trussel, for ejeren af huset vil have lokalerne igen - uden udsmykninger og hvidmalede. Hvad der vil ødelægge et livsværk, og lukke en åbning til Udverdenen, trolddommens land.Enfin mes amis, ouvrez votres coeurs pour l'art et l'amour.
Klik her for at se flere billeder fra Art and Colour café, og for at skrive under for dens bevarelse.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home