vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

2.2.08

HISTORIER OG STEJLE SKRÄNTER MOD ATLANTEN


Det er lunt og solen skinner. Madeira er ogsaa meget skraa- nende, med tät mellem folk og huse, der klynger sig til terasser ned mod Atlanten. I en tidligere post er et billede fra Camara de Lobos ("Sölövernes Bugt"), den närliggende lille by. M;en lille og lille. Den er ikke som Birgitte husker den da hun var her for 20 aar siden paa vej over Atlanten i baad. er er blevet byfornyet i centrum, der tidligre var slummet. Efter sigende er de fattige her blevet genhuset i noget socialt byggei et sted bagved, op ad skraaningerne.

Altsaa halvt til den nye verden; og samtidig saa umaadeligt Europa.

Men vi er landet og trives i et dejligt hjörne. Vi har väret omkring med busser - til Camara da Lobos, og insd til hovedbyen Funchal. Sejlet med svävebaner og besögt diverse parker - botaniske og kiget ud over slugter. Og vi har väret til Karneval - et lille börnekarneval - hvad der nästen blev for meget for Helena oven paa en tur i fuglepark. Hun er god til at opleve ting, og skal ikek stopfodres med indtryk. Der er nok noget snakke om. Saa hver anden dag bliver en afslappet dag derhjemme.

Ny gamle verden.


Ned mod vandet ligger et par veje med villaer i tre etager, og udgang paa alle etager - hvad der siger noget om häldningen. Vi bor for neden i den af disse, med adgang op ad en stentrappe til en lille have. Längere ude i billedet sejler Santa Maria. Altsaa en kopi forstaas - men hvem ved om ikke Gerard Depardieu har staaet paa däkket - hvad der saa ville väre närmest historiske vingesus.

Colombus har en forbindelse til Madeira - eller sösteröen Porto Santo, da han var gift emd en datter af guvernören der. Senere udkläkkede han ideen om at sejle mod vest til Kina. Og tilböd ideen til den portugisiske konge. Som dog takkede nej. Saa det var spanierne der fik det meste af Amerika paa afbud. Derfor gjorde man ikke et stort nummer ud af dén historie her paa öerne - for det var jo ikke Portugal der fik ären. Men nu er det fälles- europäiske tider, og der bliver kogt suppe paa det - og Santa Maria sejler (for motor, to gange om dagen) rundt foran skraaningerne der i mellemtiden bliver fyldt op med villaer og hoteller. Det er nordeuropäere der kommer efter solen - og emigranter der vender tilbage med lommen fuld. Colombus svigerfar var tilvandrer - genuaner - lige som ham selv. Men kunne han väre falden til ro i en villa med havudsigt, köleskab og hestekräfter i garagen?

Det er lige nu - og det er historie. Som fortälling gribende, med linien fra Henrik Söfareren omkring aar 1400, der fik udviklet skibe der kune krydse op mod vinden ("karaveller". som Santa Maria er et eksempel paa). Og altsaa spredte et imperium sig ud via Verdenshavene. Og paa Madeira blev der dyrket sukker til de rige i Europa i det meste af 1400-tallet. Og det var slaver der arbejdede her. For det fik Enrique o Navegador ogsaa sat i system - og alt i Jesu navn. Og from ser han ud paa billedet her.

Slaverne endte over det meste af den Nye verden - stadig i Jesu navn. dyrkede sukker, plukkede bomuld, blandede sig, blev sat fri, og masse af efterkonmmerne er fattige. Det var ogsaa deres musik der lagde grundryt- men i kar- nevallet - som altsaa fejret i Funchal i disse dage. Men der er ikke de store spor efter slaveriet paa Madeira, og jeg kan sidde i parken i byen med Helena sovende paa en bänk og ikke bekymre mig om en eller anden gadedreng med sin portion af slaveblod i aarerne piler forbi og snupper min rygsäk, mens jeg sidder og svömmer over af historise referencer.

Nej historien skal ikke heroiseres. Men den skal fortälles!

posted by Paul Hartvigson @ 14:09   0 comments