vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

30.3.08

GAMLE NYHEDER: EN BRO TIL FREDERIKSBERG


Det er ikke varme nyheder, og der er endda sne på billedet der er fra sidste uge. Men nu er modulerne samlet, og cykelbroen over Aaboulevarden er på plads. Det fandt sted i Påsken, men vi skal vente til i sommer før man vi faktisk kan cykle over. Cykelforhold er langt nede i "haster"-køen. Men den står langt om længe, og i mangel af andet at melde, gengiver jeg en artikel om grænsen emellem Frederiksberg og Nørrebro, som blev trykt i På Gaden sidste år.

Artiklen handler mest om "åens" forløb neden for den nye bro.

En Skillelinie


Åbouldevard adskiller Nørrebro fra Frederiksberg, men der er også noget der forbinder. Trådene samles ved fattiganstalten Ladegården, som åen havde navn efter.

Ladegårds- åen løb ned til Søerne, hvor bou- levarden ligger i dag. Der var kun få broe, fx. ved Brohusgade. Siden kom der vejbaner på begge åens sider.
Der er løbet meget vand gennem åen, siden...

Fra 1940'erne til 1960'erne blev åen helt overdækket, og stigende trafik har efterhånden gjort Åboulevard til en besværlig barriere mellem Frederiksbergs og Nørrebros forskellige verdener.

Men faktisk ligger et stykke af Nørrebro på den anden af Åboulevard, med Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade som de andre yderkanter i en trekant af solide 30’er-ejendomme der peger ned mod søerne. Det ligner det omgivende Frederiksberg, men hører under postdistriktet Kbh V, med postnummer 1631 til 1635.

Fattigforstander og forretningstalent.

Her lå Ladegården, som fra 1822 var Københavns Fattiggård. De fattige blev hver dag marcheret inden for voldene, hvor de fejede gader og tømte latriner. ”Lemmerne” måtte ikke gifte sig, og fik ikke stemmeret i 1848. Beboerne i Nørrebros nye lejekaserner kunne kigge over på fattiggården og føle sig heldige over det de trods alt havde.

Et billede af Ladegårdslemmer fra før byggeriet startede uden for voldene

I 1850’erne havde Ladegårdens inspektør CF Bülow råd, tid og initiativ til at opkøbe arealer på begge sider af åen, og sælge dem som byggegrunde. Han bestemte at på Frederiksbergsiden skulle der bygges enkeltstående huse i højst 2 etager, men på Nørrebrosiden skulle der bygges højt og tæt. Før sin død i 1890 havde Bülow tjent en formue og sat sit præg på byen. Han var så godt tilfreds med sin indsats at han opkaldte Bülowsvej efter sig selv.

Ladegården blev rømmet i 1908, og Grundloven af 1915 gav både kvinder, tyende og fattige deres borgerrettigheder. I 1937 blev resterne af gården revet ned, og gav plads til de gedigne ejendomme i rød mursten, der er noget at det pæneste i Nørrebro Bydel. Men så er det heller ikke 2200.

Kilde: Nørrebro – træk af en bydels historie, Nørrebro Lokalhistoriske Forening

posted by Paul Hartvigson @ 11:19   0 comments