vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

25.2.08

IDENTITET OG DIMS



Jeg kom hjem fra ferie i en løsrevet tilstand - ikke helt mig selv. Det manglende - eller ændrede - har jeg beskrevet tidligere; nemlig en mistet mobiltelefon. Nu er det over en uge siden at jeg fik fyret op under identiteten, da jeg samme dag fik anskaffet ny mobil, og ny schweitzerkniv. Jeg har efterhånden haft 4, og genanskaffet når de blev slidte eller væk. Det er modellen med kuglepen i - og ikke nogen anden. Jeg har bestilt den med ret stort besvær. Samme dag fik jeg - uden det store besvær - lavet Digital Pinkode - hvad jeg aldrig har haft før (den har at gøre med USB'en på modelfotoet).

Identiteten er ikke helt på plads. For med telefonen ryger folks telefonnumre, spil og highscores. Der er noget der skal bygges op igen. Eller glemmes.

Og der skal kommes videre med mine projekter. Jeg arbejder, bl.a. på en byvandring på Ydre Vesterbro. Den ligger søndag 9.3 kl. 13, fra Sorte Hest. Fortæl, hvis du vil med.

Faktisk var det i min tid på Vesterbro Byfornyelsescventer at jeg fik den første lommekniv som medarbejdergave. Sådan hænger arbejdet ind i tingene ind i identiteten.

En vigtig del af identiteten er hyppige indlæg på bloggen. Så med denne post er jeg lidt mere mig selv.