vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

15.4.08

TIDENS GUNST


Det var en festlig lejlighed da jeg og mine kolleger fra Turistfører- foreningen var på Rosenborg, og se det nye gulv i Riddersalen. Udskiftningen har holdt slottet i Kongens Have delvist lukkket i halvandet år. Nu er den grå og afdæmpede belægning i grå marmor skiftet ud med en komposition i hvid, sort og rødbrun marmor. Nydeligt, vil jeg sige, og det lyser salen op - billedtæpperne af Skånske Krig synes mere friske i farverne, og Sølvløverne ved tronen trives også ved det - som I kan se på billedet for neden i posten.

Det lidt uklare billede her, har også en komposition i sort og rødt.
I rødt altså Turistførerne, der var mødt frem mindst hundrede i tal. I midten, i sort er direktøren for Rosenborg Niels Knud Liebgott, der i sin præsentation henviste til at "tidernes gunst" havde sikret bevilling til forstærkelse af gulvet - og andre bevillinger til bevarelse af genstande af "enestående national betydning". Så der er god grund til at være tilfreds, også på Majestætens fødselsdag, hvor regentparret skal betræde det nye gulv (når nu vi har testet det).

I dag var Turistførerne på Studietur i Helsingør. Vi blev bl.a. briefet
af en kollega om genopret- ningen af en nedlagt 1700-tals-skanse omkring Kronborg - en proces der vil tage en tre-fire år, og altså lægge noget mere til den omfattede krans af barokke bastioner og raveliner, der omgiver renaissanceborgen.

Læg dertil den store investering i at forny Københavns Befæstning. Altså ikke voldene omkring Indre By, men den ydre fæstningsring fra omkring år 1900. Et stort forsvarsværk, der skulle beskytte vor neutralitet, og som aldrig blev prøvet i kamp. Men nu skal betonforterne altså shines op og de skal kunne bruges til turisme og events. Jeg ved det fordi Asta Wellejus har fået antaget et projekt om formidlingen af befæstningen. Vel at mærke et projekt der kreativt bearbejder fæstningsringens paradoksale karakter af historisk sted uden egentlige ditto vingesus.

Det korte og lange er at der bliver skudt store beløb efter sådan at reparere og restituere fortiden. Rosenborgs Gulv er en god idé. At genskabe gamle befæstninger som tiden har overhalet, det er mere tvivlsomt. Der er masser af andet at bruge penge på i samfundet. Men vi vælger at bruge ressurserne på at pudse sølvtøjet, i stedet for at tænke nyt. Jeg mærker Flertallets nationalistiske og selvfede dyrkelse af hvor herlig og enestående vi er i Danmark.

Omend Tidens Gunst er til faglig fordel for mig, samt historikere, museumsfolk, idemagere og andre gode mennesker.