vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

11.8.08

HØJSOMMERUDSIGTEN (5): BEVÆGELSE


Vi er gået fra Juli sol til i Augusti byger. Mens terminen nærmer sig, arbejder jeg på flere fronter. Der er en hel del jeg gerne vil nå før jeg skal slippe alt jeg har i hænderne og assistere når lillesøster kommer til verden. Det har svimlet for mig med alt det jeg drømmer om at kunne nå - for så at løbe ind i vasketøj der skal hænges op, indkøb, og weekender, hvor man ikke kan ringe til diverse kontorer.

For en ti dage siden lod jeg mig dog overtale af Birgitte til at tage en kort pause fra alle projekterne, og drog til Mørkøv på Vestsjæl- land. Her er Siri (Reiter) og Jonas (dr. Jones) flyttet til. Jeg fik sol og 30 kilometer cykeltur, og ellers hvilet og læst bøger. Samt nogle gode billeder, som jeg viser et udvalg af her i posten - fra Herregården Torbenfeldt.

Ret uventet fik jeg en aftale med mine værter om at få designet og supportet hjemmeside til BYVAN- DRING.NU for en rimelig pris, og med at jeg kommer til at løfte en del af arbejdet. Dette projekt havde eller ligget stille under vægten af de nærmest daglige ture med turister, og rigtig løn ind på kontoen. Jeg har elller siddet fast i den opgave, og spurgt efter råd og hurtig, billig assistance i øst og vest - og fået nogle svar i diverse retninger. Nu har jeg den mærkelige fornemmelse af at komme videre.

Højsommerudsigen bliver kortere, og vi kigger snart ud i Sensommerhori- sonten, hvor hver dag kan være den sidste før nyt liv og omvæltning. Jeg tænker jeg har en 10-14 dage før dét sker. Så jeg har sat mine forventninger på formel, og tegnet en prioriteret afkrydsningsliste med de projekter jeg skal videre med. Nu krydser jeg af når jeg har forberedt en uges undervisning til September; eller kommet et skridt videre i design af hjemmeside; eller forberedt AOF-turen til Bispebjerg. Så er det bare at tænke frem, ikke lade trætheden fælde mig - og alligevel nå at slappe af.

Og blogge.