DEN BEDSTE GAVE
I søndags var ventetiden ovre. Kl. 16.00 søndag fødte Birgitte vores datter på Hvidovre hospital. Hun ses her - holdt frem af Cille, som udover at være mangeårig veninde med Birgitte også er jordemoder, og var med gennem opløbet og fødslen.Det var min fødselsdag, og egentlig skulle jeg have arbejdet. Heldigvis vækkede Birgitte mig kl. 4 om morgenen og sagde at det skulle jeg nok ikke. Vi blundet lidt og pakket, min svigerinde Karin kom ind tidligt, og kørte Birgitte på hospitalet. Helena vågnede snart efter og jeg fik os gjort klar til at tage afsted, hvorefter Karin kørte mig til Hvidovre, og tog Helena med til pasning.
Det var seks hårde og spændende timer mens det stod på på Fødegangen. Birgitte havde veer og svedte. Cille og jeg stod bi, pressede på lænd og lår og hver det ellers værkede, og jordemoderen kom og gik indtil 14.30 da fødslen rigtig startede, og Birgitte kom på mere hårdt arbejde. Undervejs kunne det føles som en evighed, og så pludselig var der sket noget mere, og fødslen var inde i en ny fase. Da fosterets hjertelyd faldt på et tidspunkt undervejs fyldtes stuen op af personale, og der blev givet ilt og målt. Da krisen var ovre efter et lille minut tømtes stuen igen. For at fyldes igen i den halve time før fødslen, der skete på slaget 4.
De 10 minutter efter det føltes som rigtig lang tid. God tid.Vi tog hjem dagen efter med et stort og raskt barn. 4300 gram, 55 cm. Der er flere navne i spil.
I skal nok høre mere i det hele taget.


2 Comments:
Tilykke hele vejen rundt. Fabelagtige nyheder. :)
Nåååååhrrr......
For fanden et godt billede...
Vildt meget tillykke til alle.
Hun ligner Helena....
Lotte/Eksistens
Send en kommentar
<< Home