FØR JULEFREDEN
Nu slutter de tre hårdeste uger jeg har haft i mange år. Jeg kom hjem fra ferie, og lige ind i lærerpraktik mandage, og torsdage. Samtidig har der været undervisning på seminaret onsdag. Tirsdagene har stået på repetition til eksamen på RUC, og afviklingen af samme denne tirsdag. Eksamenshæftet skulle og så lavet. Billedet med ankeret stammer herfra, til et spørgsmål om dansk søfart. Så jeg har sejlet fra opgave til opgave, mens børn skulle afleveres og hentes, indkøb skulle gøres, maden laves og det evendelige vasketøj skulle op og ned på loftet. Birgitte har arbejdet sideløbende som massør, så vi har delt arbejde og travlhed.Heldet har stået mig bi, og der der er ikke noget der har væltet mit læs. Borgerrepræsentationen i København har haft den venlighed at tage større ufinansierede lån for at undgå konflikt over nedskæringer på børnehaver osv. Og dermed har jeg kunnet passe mine arbejder. (Måske bør jegflytte ud af kommunen før det kan mærkes på skattebiletten)
Jeg var vagt til skriftlig eksamen tirsdag, og lige dér fik jeg nærmest tre uforstyrrede timer til arrbejde. Det gik til at planlægge undervisningen torsdag 3.12. Faget er historie, og emnet er Menneskerettigheder i 9 klasse og Kalmarunionen for 7 klasse. Det er en spændende udfordring at lave tilrettelægge undervisningen, og at styre en klasse. Jeg er god på viden, god til at skabe interesse. Ikke så god til at sørge for ro. Der er noget at lære.
Men først venter der en rolig december, hvor jeg får tid til alt det der ikke er strengt nødvendigt.

Reproduktion af et træsnit fra Roskilde Domkirke. Det rereferer til Margrethe I, der får kronet sin søn Oluf til konge. Det bliver kopieret så eleverne kan farvelægge det i en hyggefase i dobbeltimen med 7 b.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home