PIGER I SVING...
Det meste af weekenden har jeg været i Elmegade og tage mig af pigerne. Det er intenst og så er det ovre, og kan det lade sig gøre at tage et billede af. Fotoet her til højre præsenterer farten og umuligheden af at få et billede af ens børn der både er genkendeligt og sandt. Og det er en af de fantastiske stunder hvor et sammenstød om retten til gyngen er blevet til en fælles leg. Storesøsteren morer sig iøvrigt knap så meget når lillesøster insisterer på at gynge hende(Jeg er ude af hjemmet igen, og skriver dette på Vesterbro i en pause i læsning til opgave. En smule vemod melder sig. Har lige læst at "det nytter ikke noget at få at vide at sandheden er i overensstemmelse med virkeligheden." (Richard Rorty om Henry James)).
... OG FÅR I SPRING
Lørdagen bød på et gensyn med Sydhavnstippen, hvor fårene fra Vallø blev lukket ud for andet ud af fem år, indforskrevet i kampen mod den førhen nævnte kæmpebjørneklo. Den er en invasiv art, men vokser altså fint i den danske natur. Også i den danske natur der har bygge og saneringsaffald som sin grund, altså Sydhavnstippen. Derfor handler det ikke om natur, men måske om naturlighed. På billedet observeres to species, hvoraf den ene species iøvrigt observerer den anden. Og ikke bare observerer, men gemmer observationen, in casu det billede der ses her på siden. Vor adfærd som mennesker er egentlig lige så bemærkelsesværdig som det spring en af fårene ses foretage på billedet. Og så kan vi reflektere over forskellen mellem sandhed og virkelighed.
Der var også mulighed for at træde i fårets sted, eller hovedet ind i forestil- lingen om et får, opstillet af Miljøpunkt. Muligheden for at titte ud var noget Ursula ganske uopfordret udnyttede da hun opfattede muligheden. Se iøvrigt en arrrangørernes billede af af nærmest samme motiv på Tippens hjemmeside blot inklusive mig og min stråhat.Opgaven jeg skriver er til på Torsdag. En årsopgave i geografi på seminaret, hvor jeg har valgt emnet "brug af fortællinger i undervisningen". Er i en rap og vid læsning om fortællingens væsen. Og i aften skal der skrives.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home