TIDSFORDRIV
På en eller anden måde lykkedes det at misse Bornholmer- toget med et minut i Kastrup Lufthavn. Så sku fanden være stået op før han fik sko på og vække Helena og Ursula 5.40. For der er bare ikke så mange afgange til Rønne i et efterår. Måske var det min intention om ikke at stresse på vej med pigerne. I så fald lykkedes det at få rigtig god tid. Da tiøren faldt om at toget var kørt flæbede jeg en smule. Men så sprang vi på næste tog til Malmö fire minutter senere. Var en tur på Stora Torg i morgengryet og tosse rundt i en installation med kvadrater og grænsebomme, der rejste sig på skift (langsomt). Jeg overvejede kunsten og vi fik lavet en leg ud af det.
En efter- følgende halv time brugte vi på et handicap- toilet på Malmø Banegård med skift af ble, og våde flyver- dragter, for der var blevet hoppet i pytter. Så tog vi Pågatoget videre til Ystad for at fordrive en håndfuld timer før næste færge gik fra Ystad. Og Ystad fik vi set, både med trediver- agtige blokke, hvor vi legede gemme langs gaden, et par timer på byens bibliotek og leg i det tørlagte springvand. Her er jeg med Ursula i omgivelserne - og hun fik lidt mere lov at bruge sut.
Vi fik set Ystad ikke bare fra 11.30 til 15.30, men helt frem til kl. 19.00, for i mellemtiden var en færge til Rønne blevet aflyst, og telefonen kunne ikke samle netforbindelse op i Sverige. Tungen lige i munden og fokus på at pigerne har det sjovt. Og når Helena spurgte om, hvornår far, så sagde jeg, det er om lang, lang tid. Det virker rimelig storslået at Henning Mankell kan henlægge tilstrækkeligt mange udspekulerede forbrydelser dértil for at holde kommisær Wallander kørende. Men hvis jeg havde været på egen hånd der og var strandet i et par timer skulle jeg nok også ku udtænke en krimi.Den største begivenhed den fredag var dog et par ligeledes strandede skoleklasser på vej til Bornholm. Men vi gik i vores verden, på gågade og legeplads, og jeg fik holdt piger glade og underholdt helt frem til Rønne. Her kunne Liv kunne hente os. Og Ursula var snakkende, kun lidt pjevset og glad til hun blev lagt kvart i ti, og sov nærmest øjeblikkeligt.

Miniferien til Bornholm blev skåret ned til fordel for rejsens uforudsigelighed, og oplevelsen af at det er en kvalitet at tiden går, ikke hvad man når. I sin egen lille sikrede skandinaviske version af at være i elementernes vold, omend stormen som havde sat det knap så gode skib Willum Clausen ud af spillet i Ystad kun oplevedes som vilde vindstød mellem boligblokke.
Om opholdet på øen vil jeg ikke berette, andet end det var hyggeligt. Tak til Liv for gæstfrihed og til Dennis, Asta og Anders for en hyggelig legedag samt lån af en ladcykel. Sidste billede er fra cykelturen rundt i Rønne som både Liv og Dennis omtalte som en del af Udkantsdanmark.
Turen hjem var planmæssig, men vi var godt brugte ved ankomsten søndag 17.15, efter en lige den halve dag dér for korte forlængede weekend. Jeg var træt i dag, Helena var småsløj og skulle hentes fra børnehave, Ursula insisterende på sut, og min i Sverige dysfunktionelle telefon druknede sig i et lokum i eftermiddags.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home