vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

12.1.11

FAG OG FRITID


Frem gennem Januar er jeg i praktik på Sundbyøster Skole midt på Amager. Det er med lidt Geografi og Samfundsfag for 7. og 9. og en hel del matematik for 1. og 3. klasse. Og hvorfor så matematik i indskolingen. Vistnok tilfældigheder fra Praktik- kontoret på Zahles. For så vidt er det kun geografien der har noget at gøre med mine linjefag, sdelvom jeg føler mig ret kompetent til at undervise i samfundsfag også.

I geografi har jeg planlagt et kort forløb omkring Danmark, med kendskab til lokaliteter, der bygger op til Infrastruktur og Demografi. Det er bygget op om en øvelse med et Danmarkskort, hvor eleverne bl.a. skal klistre frimærker ind. Dét projekt startede ganske godt i tirsdags. Jeg fik frimærkerne som pdf. filer fra Post- og Telemuseet. Det tog noget tid at lave det. Mere tid end der er til rådighed for en almindelig lærer, så jeg vil prøve at få øvelsen udgivet i geograflærerbladet.

Det er spændende nok at have matematik med de små. Jeg får observeret de mindre børn og hvad de kan. Og der er store forskelle i hvad de forstår i tal. Så meget at det kan virke meningsløst at undervise dem samlet. Men de er samlet og går sammen op gennem 9 klasser. Og så må undervisningen ellers skræve. De to tredieklasser er delt op i to dele. De normale og de langsomme, og det er de langsomme vi er praktikanter for. Nogle af dem har et begreb om tingene. Nogle andre har svært ved at koncentrere sig. Der er stof til eftertanke, og måske en opgave.

Praktikantens fridag


Onsdag er eneste hverdag, hvor vi ikke har timer. Jeg brugte en del af dagen på at køre Ursula ud til Tingbjerg. Og hvorfor det? Jo, hendens institution på Nørrebro har haft rotter - så pasningen foregår derude, med aflevering senest 8.20. Hvad jeg måske nok kunne nå, hvis det bare var hende. Men når Helena sover til 8, så er det svært. Der er langt derud, og min stakkels lille datter var træt og ikke særlig glad da vi nåede frem ti minutter i frokost. Så det var med lidt tungt hjerte jeg gik ud i socialrealismen.
Jeg brugte noget tid på at cykle rundt blandt de gule mursten, og kigge ind. det er klassisk 50'er funktiona- lisme, sidste bølge mursten før beton- elementerne kommer ind i dansk byggeri for alvor, og tegnet som den perfekte by af Steen Ejler Rasmussen. Med alle de gule mursten ligner det en krydsning af Århus Universitet og et motherboard. Den perfekte by har idag temmelig mange arbejdsløse og eller indvandrere. Hovedgaden heddeer Ruten og her ligger et Stip Mall med Aldi, Super Best, kiosk og kebab - og lukkede buitikker. Nok hvad der kaldes en ghetto, og ligger i halvisolation omgivet af motorveje, Vestvolden og Utterslev Mose.
Hænderne på murstens- kunsten, men giver andre asociationer idag end de nok gjorde i 50'erne, da det var arbejder- familier der kom ud til lys og luft, fra sanerings- kvartererne i Indre København. Men området er pænt, og på Områdekontoret fortalte de om renovering og ny lyssætning. Så der er lidt inspiration til tryghedsvandringerne.