TILBAGE FREM OG SLÅET HJEM
Det har været en bevægelig juleferie med børnene, fra tirsdag 28.12, blandt andet et besøg med pigerne hos min kusine Susanne i Sorø og hendes familie, hvor børnene faldt godt i hak med hinanden, her med Helena og Carl i bad, og længere nede Terese og Ursula der legede godt sammen trods 5 års aldersforskel. Derudover består familien i Sorø af far Anders og Peter på 10 måneder.
Det er ikke altid lige så nemt at tage toget, så hjemturen blev forsinket af falden køreledning og forlænget med et visit hos Sune og Cida, der nylig også er flyttet til Sorø - vi blev hentet kl. 17. Jeg lavede mad til alle piger og voksne. Der er også tre piger i det hus, med den nyeste Olivia på kun fire uger. Det lykkedes at komme med et temmelig fuldt tog kl. 20.30.
Nytårsaften fejrede vi med Morten, Sarah, Fiona + Alex og Rebecca i Schacks- gade, med serviettet, serpentiner, fyrværkeri, voksen- snak, trutte- lutter, boblevand og hvad der nu hører til. Først den 1.1 ved 11-tiden fik vi os viklet ud og kommet hjem, via isen på Sortedamssøen i sol.(og som jeg skrev er det Terese og Ursula på billedet her).
Jeg er kommet i gear med arbejde. Jeg havde lagt an til et smut ud på Sjælland, til Mørkøv, for at være med når Siri skulle sætte sig tegnekursus i gang. Men et tog var aflyst og et andet holdt ikke sin erklæret forsinkede afgang, så jeg blev kastet af, fik refunderet billet og fortumlet. På vej fik jeg hentede rytårsrester i Schacksgade, og i fællesskab med en ung mand fik jeg forenet en lille og forvildet sort hund med sin ejer. Dermed kom der dog en historie ud af turen, og jeg kunne tage hjem. Og lægge mig syg.
Så jeg har hostet og ivrigt arbejdet på praktik, projekt og boligstøtteansøgning. Det er nu tid at tage til en reception og netværke på Ydre Nørrebro - og undgå at blive kørt ned og ligeledes ikke smitte nogen andre.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home