LYKKEPOSEN
Var det nu en grille, en protest eller en absurd performance.Her hænger poserne i hvert tilfælde til tørre. For jeg fandt denne sammenklappelige plastickasse fuld af sirligt foldede plasticposer. Og det i genbrugsrummet, der ofte har hærget og rodigt indhold. Poser er dyre, så dem tog jeg ind. Men da de lugtede temmelig meget af røg... så skullede vel ud. Mren nej. Efter at have kassen stående på badeværelset noget tid, så vaskede jeg poserne. Ja. Vaskede dem. På uldprogrammet. Og derefter er de blevet tørret, vendt på vrangen, tørret igen (man ser på billedet hvordan). Og så dernæst vranget ud igen, foldet og lagt i pose.Hvad der ikke retfærdiggør værdien af 200 kr. for poserne, hvor jeg kun beholdt de 100 bedste. I den tid jeg har brugt på at vaske krænge, tørre og folde poser, kunne jeg have søsat økonomisk rationelle aktiviteter, eller udført efterslæbende arbejde. Eller endda læst digte på tysk.
Men lige så uigennemskueligt som motivet var, har jeg altså udført ritualet. Udført det i forargelse over at en pose i et supermarked koster 2 kr. Altså ud fra min indgroede nærighed når det komemr til småpenge. Udført det for at skærpe min bevidsthed som samboende med Underdanmark i den almennyttige sektor, med usikker freelance-ansættelse. Eller som en mystisk protest mod et samfund der ikke blot vil tvinge mig til at tjene penge, men for fanden da også viltvinge mig til at bruge dem igen. ("... for når der komemr gang i hjulene igen..." s som Statsministeren siger i en af sine besynderlige dobbeltledede argumentationer.). Måske antydningen af død i de sirligt foldede poser, gennemtrukken af l´cigaretlugten, poser som en aller anden i enden ikke fkj lejlighed til at bruge. En prakmatisk garanti forat jeg fra nu af altid vil huswke at have poser med i lokker, tasker og rygsække - for dem får man altid brug for.
Eller bare det at jeg kender mig selv i at være kontrær og obskur.
posted by Paul Hartvigson @ 22:18
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home