vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

28.9.12

VARSLER

.

Mærkelig tavshed har præget bloggen den sidste måned. Det har skyldtes ikke især manglende vilje, men en overflod af intentioner - kombineret med kraftløshed - både i aftenstunden og på min gamle computer.

Indbygget også irritationen over min villede kedelighed som jeg åbner raporteringen igen, for dog at sætte noget på i september.

Indlægget her skrives på en ny computer, jeg langsomt rykker ind på. En der ikke fryser op i behandlinger af småting. Nu skal bl.a. mail-systemet bringes til at virke. Men det er stort for mig at få ny maskine efter mere end et års tilløb. Og samtidig meget kedeligt at læse om og skive om selv.

Varsler altså ville jeg skrive om - og tak til jer der deltog i min fødselsdag. Det var noget jeg bearbejdede 8.9 mens jeg - mestensdel alene og i afklaret ro - ryddede op efter festen. Hvad skete der, og hvad fortæller det mig om mig selv og mit liv.

- Varsler af gode venner og åbenhed - hele min uges program med sm arrangementer førte til møder mellem venner af forskellige lag. Særligt da jeg slappede af. Jeg vil gerne være i blandt jer. Ikke at jeg kan være alle steder på en gang. Men at kende og være kendt.

- Varsel af at sige "ske" og det sker. For jeg havde fået ideen til at fejre mig selv på denne måde. Men ikke til hvad der skulle fyldes i ale arrangementer. Senere er det gået op for mig at jeg kopierede ideen fra FestIvan, hvor den mangeårige præst i Stefanskirken blev fejret gennem en uges festival i foråret. Det husker jeg nu.

- Varsel af åbenhed for inspiration. (fandt jeg lige på).

- Varsler af forestillingers forfald: På selve dagen var min forestilling om en skattejagt til børnene strandet, og i orberedelsen flakkede jeg rundt i det nære miljø på jagt efter noget klister til en opgqave med fjer og en tegnet papegøje. Ragende rundt på ladcykel og råbende i trafikken. Det er den lede panikstress der griber mig og jer reagerer helt vildt miod verden der har den frækhed at eksisere på en anden måde end jeg vil. På billedet ses papegøjen som den kom til at blive ved fejringen af Ursulas fødselsdag en uge senere.

- Dem der ikke var tilstede. Venner jeg har mistet kontakt med, er blevet uvenner med, eller rent ud sagt har glemt. Ellers som glemte mig - eller som troede det var om lørdagen og ikke om fredagen jeg holdt fest.

Men nu skal jeg ud og kradse DEPOSITUM ind - hvis IKKE boligselskabet har fået ekstra regning for den container jeg brændte hul i gennem min SKØDESTØST UFORSIGTIGE omgange med daggrammel grillkul på oprydningsdagen. Ja.. jeg havde da lagt mærke til at joden under grillen var lidt varm endnu, før jeg tømte kullene ud - men så længe kan de da ikke brænde, tænkte jeg der kl. 11 om formiddagen efter festen.

Og det er altså varsel om at jeg stadig er en idiot.

posted by Paul Hartvigson @ 09:26   0 comments