vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

21.12.05

her kan I se: 21/12. tak til Irma for lysreklame - og for at være Irma

21/12 - Solhverv. Det er den korteste dag, og vor gamle hedenske festdag. Så jeg vil fortælle om hvad jeg gjorde denne dag.

DER ER FART OVER FELTET når Helena ruller og drejer. Det er hun lige ved at mestre. Den lille sov uroligt efter et par gode nætter, men hun er frisk når hun vågner. Jeg hyggede mig med hende om morgenen og formiddagen. Så kom svigermor på besøg med en veninde, og vort barn blev ekstra beundret. Klokken 13 kom jeg ud og afsted.

JEG GÅR ET BUSSTOP VIDERE, gennem Nørrebro. Jeg vil nyde min nye barrio på denne korteste dag. Jeg lægger planer for en vandretur for turister her i kvarteret, engang når der er blade på træerne og verden ser så koldskuret nådesløs ud.
Det begyndte vist da jeg var med i en gruppe der skrev projekt om “alternativ turisme”, afleveret i oktober. Senere på måneden var Politiken ved at skrive en artikel at om “Nørrebro skal være Turistmagnet”, og i den forbindelse talte de også med mig. Nu havde Politiken vist selv opfundet ideen om at der er noget at komme efter på Nørrebro. Jeg har dog taget udfordringen op.

På en 21/12 virker det som en illusion. Her er koldt, bart, travlt og temmelig slidt. Og efterhånden så dagligdags for mig . Måske kommer jeg til at lave nogle vandreture for jyder og finner, og for grækere med interesse i affaldssortering. Men det skønne er at gå gade op og ned og skue bydelens landskaber an med turistens blik. Og jeg gør mig klog på organisationer og udviklinger i bydelen. Det skal I nok få høre mere om. Busstoppet ved Elmegade udosede så dälens meget dagligdag, at jeg gik videre, og tog et par billeder mer.

SOM SAGT, JEG GIK et busstop videre, og sprang på ved Folkets Park, grønsmattet og fire måneder fra næste udendørskoncert. Jeg tog 3A til Vesterbro og hentede min ladcykel, der har stået til reparation i 2 måneder, og ventet på reservedele. Skriver og bekræfter at jeg hostede 1850 kr. op for to nye hjul, to nye dæk, slange, saddel og arbejde. Nu er jeg på tre hjul igen. Den oprindelige Christiania Ladcykel der kørte gennem Brandenburger Tor og op på Himmelbjerget, og den har været drinkvog på Amager Strand.’

SÅLEDES I SADLEN på min personlige mytologi, fik jeg ordnet indkøb, og raslede ned til det Kongelige Bibliotek, i en famlende søgen af litteratur til min forestående tur til Sydamerika. Før har jeg brugt Mellemfolkelig Samarbejdes bibliotek til mine rejseforberedelser. Her kunne jeg checke bøgerne på hylderne. Men det er lukket efter de seneste nedskæringer for bistandsorganisationer, så jeg er henvist til den Sorte Diamant, hvor jeg modtog bøger jeg havde bestilt for et par dage siden over nettet. Stort set intet kunne jeg bruge - men jeg væbnede mig med tålmodighed og bestilte noget mere i blinde. Heldigvis er jeg ude i tide.

Dernæst trådte jeg mig hjem i tusmørke, i et støvregnende København. Jeg vævede min ladcykel over brosten ad sidegader og gennem Strøgets turbulens af julehandel. Og fik selv besørget de næstsidste julegaveindkøb.

Klokken 16.39 styrede jeg cyklen hjem til Nørrebro, og mørkt var det blevet. Det kan I se på billedet øverst oppe. Men så bliver det heller ikke mørkere! (men koldere.... uhhh).

Kl 21.22. Baby sover og har spist godt, Birgitte sysler, jeg blogger, opvasken venter. Det brænder lys. Livet.

Lys og Liv - God Jul.

1 Comments:

At 22 december, 2005 21:28, Anonymous Anonym said...

Fedt at se, at du har fået en blog op. Jeg har spredt ordet.

Jeg havde næsten glemt at det var den korteste dag, indtil jeg var på vej ud ad døren i det lokale øko-marked og kassedamen siger: Happy solstice.

 

Send en kommentar

<< Home