vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

15.1.06

GRØNTHØSTERMETODEN
- med brok over Brugsen på Nørrebrogade


Her til højre er hylden med øko-grønt i det lokale Brugsen. Det kan se meget godt ud, men det er ikke særlig meget. Det er lidt men dyrt, og også noget sølle. Særligt når man måned efter måned præsenteres for romaine-salat som eneste valgmulighed i kategorien, og de konsekvent lagrer bananerne for koldt, så de bliver gustne. Som øko-kunde føler jeg mig dårligt serviceret.

Coop Danmark må mene at folk der spiser økologisk egentlig er nogle blege kostforagtere alle sammen. Og at de gladelig betaler ekstra pris for mindre grønt, fordi de ikke har noget alternativ. Til gengæld bruger Brugsen plads i deres butik på at sælge cykler - på en lokation med 7 cykelhandlere inden for den halve kilometer. De kunne kæle for storbyforbrugeren. Istedet kører de forretningskoncept som om de lå i Vig. En gang var Brugsen inspirerende, vistnok i min barndom.

Her til venstre er den månedlige leverance af grønt fra Kiselgården, som jeg henter på Agenda 21 centeret på Blegdamsvej. Posen er placeret på låget til min ladcykel, for at give fornemmelse af skala. Der er kartofler, gulerødder, hvidkål, rødbeder, løg og pastinak. Det rækker et par uger - og med 100 kr pr. leverance, er det meget billigere end Årstidernes smarte små kasser. Ordningen ophører til februar. Så den må vi få fortsat... eller starte egen import fra ude på landet.

Herunder er Agenda-centeret på Nørrebro i den gamle rygbrødsfabrik, på Blegdamsvejen lige ved Skt. Hans Torv. Det er et af de baggårds-industri-byggerier, der engang prægede brokvartererne. Nu er det en af de relativt få der er bevarede. Bygningen indeholder bl.a. Københavns Delebiler, et energi-spare-center, Grøn Guide, en forening til beskyttelse af orangutanger, og et firma der arbejder med at udvikle generatorer til bølge-energi. Centeret ejer to ladcykler som udlånes til lokale borgere. Der er både fra Sorte Jernhest og den velkendte Christiania ladcykel.

2 Comments:

At 03 februar, 2006 14:46, Blogger kenneth krabat said...

hej paul,

det med Agendacentrets levering af grøntsager lyder godt - hvorfor skal det ophøre, og hvor skulle JEG kunne forhindre det i det?

kh,
kenneth

 
At 17 februar, 2006 19:05, Blogger Paul Hartvigson said...

De starter igen til September - i mellemtiden vil jeg kontakte gaarden selv, for at faa en anden ordning i stand.

 

Send en kommentar

<< Home