NOGEN GÅR FRI JULEAFTEN, sådan som disse ænder i kulturelle omgivelser i Botanisk Have. Mindre heldig er den and der donerer brystet til julemiddag i aften. Nogen må ofre sig.Det er den første jeg holder hos mig selv. Første juletræ (på 80 cm. højde). Men nu har jeg bundet mig til mange års jul. Det bliver en lille jul. Birgitte, Helena og mig selv. Og svigermor Margrethe og bror Niels Henrik som gæster. Medsamt Kira der var min mors hund. I mange år var jeg juleskeptiker, julehader, og en enkelt gang jule-undviger. Pludselig er jeg nu juleværner. Insisterer på et mål af traditionel julemad. Jeg opdager mig selv i går aftes i køkkenet, tilberedende rødkål, og jeg iscenesætter min bror laver brunede kartofler når han dukker op kl. 17. Birgitte har heller ikke stået for julen selv, før i tiden, omend hun ved en lejlighed har haft et juletræ inden for døren.
Det kan vel også kaldes et offer - af en tidligere frihed til at forkaste julen. Men jeg tager konsekvensen af fader- værdigheden. Og så holder vi afslappet jul, og ikke for meget mad. Jeg kan føle mig let i brystet over at det har været et dejligt smertefrit opløb til julen. Modsat for anden der er blevet lettet for sit bryst. Jeg får også også gevinster. Fx. at skære ud til rødkål, og se de smukke mønstre.Det er også del af et smukt mønster, at jeg er blevet juleglad - GOD JUL!
posted by Paul Hartvigson @ 11:51
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home