UD AF DAGLIGDAGEN
Jeg troede jeg skulle arbejde idag. Men istedet endte hele familien i Hospitalsverdenen.En ganske normal morgen når jeg er stået op halv syv, for det er Helena. En gang henad otte må jeg absolut på nettet og checke hvor fyrstendømmet Braunschweig-Wolfenbüttel lige lå. Når man skal så skal man. Helena leger stille inde i stuen. Da jeg kommer ind holder hun dåsen med vitaminkapsler. Den er tom. Hvor er de, sprøger jeg. Helena slår ud med armene og siger "væk". Flere spørgsmål giver ikke større resultat, og en søgen i hjemmet viser ikke hvor de ca. 150 grønne oliekapsler er. Heller ikke når jeg vækker Birgitte for at få hende med i jagten.
Vi ved ikke om hun har spist 150 oliekapsler og har en overhæng- ende A-vitamin- forgiftning. Og det vil kræve stædighed, sult og koncentra- tion. For man skal fanema koncentrere sig for at æde 150 små grønne kapsler på 10 minutter, mens far er fordybet i det 18 århundrede på nettet. Men vi må formode. Vi ringer til biopat, skadestue, og ender på Bispebjerg Hospital, hvor Helena bliver ordineret ca. to snapseglas kul til at neutralisere. Og så viser Helena hvade hun er gjort af, og æder gladeligt et mix af 30% kul / 70% yoghurt. Haps haps.
Vi svæver videre i Hospitals- verdenen. Ca kl. 12 sendes ud til observation på Hvidovre, med blodprøver, ventetider, kæmpe flot tom legeplads og skummel mad i cafeteriet. Og super sød betjening hele vejen igennem! helenas store fætter Christoffer kom forbi lige som hun fik taget blodprøve (han arbejder på Hvidovre). Klokken 17.15 får vi løbepas, og når lige hjem til hurtig madlavning, bad og normal sengetid til et barn der hele dagen igennem er frisk og fræk og ikke viser nogen tegn på forgiftninger.Vi finder en enkelt af de der kapsler på køkkengulvet, da vi kommer hjem. Vi er stadig ikke sikre på hun har spist resten. Men så har hun gemt dem godt.
Det dejlige barn plukker bær på Hvidovre Sygehus legeplads.
posted by Paul Hartvigson @ 20:54
1 comments
1 Comments:
Av! Av! Det kunne selvfølgelig have været en værre sag - men hold da op hvor man lige kan se hende for sig stå der og sige: "væk!" :) Og så er det svært ikke lige at trække på smilebåndet. Godt hun har det godt - og hun ser da i hvert fald ud til at tage den slags med fuldstændig stoisk ro.
Send en kommentar
<< Home