SÆSONSLUT FOR FULD MUSIK

Fredag-lørdag viste September sig fra den bedste solrige side, og i dag kl. 11.15 spejlede Stadens facader sig klædeligt i Frelsens Hærs tubaer. Krydstogtssæsonen 2008 er ovre for mig (og i det hele taget). Det var med et par seks-timers jobs i går og i dag, på spansk for Pullmantours-rederiet. Det er farvel så til tudende horn fra krydstogtsskibe, mødetid i havnen en halv time før, og rundt i København med busser, Christiansborgs gemakker, frokostpause med Havnebad, og grupper der skal af og se vagtskifter og alle-alle der skal bese den små havfrue.
Fredag aften var et par dykkere klar til at gemme sig i vandet til en eller anden special- gruppe skulle ankomme, for så at blive "hevet op" af en fisker og kunne servere en gang champagne. Hvad jeg ved fordi den ene dykker fastgjorde linen fra enfiskestang til sig. Lidt til en side var bordet med et par folk til at servere den første champagne. Hvad de spanske turister syntes var meget morsomt at høre om. Omend vi ikke ventede til at se selve eventen.
Lørdag eftermiddag ses nogle andre spanske turister pænt i kø for at komme i foto-positur ved havfruen. Roligt og hyggeligt, og en del af sommerens trummerum og turististiske trivialitet i al sin trivelige tilforladelighed. Som jeg nu siger farvel til.
Så hvad skal jeg nu leve af? I efteråret har jeg en ca. halvtids stilling på RUC (Turistføreruddan- nelsen), med megen udfordring i at undervise i Danmarks Historie, og bruge fortælleøvelser i pædagogiken.I torsdags afviklede jeg med succes min byvandring på Bispebjerg for AOF, afsluttet på spistedet spisestedet Måltid oppe på Bispebjerg bakke. Ærlig god mad, anbefales.
Det er lidt på vippen om Vesterbrovandringen 5.10 bliver til noget (der mangler tilmeldte). Men til foråret er jeg ude med flere arrangementer. Mern blir det kun til den ene vandring i denne sæson, så fred med det. Endelig har jeg fået åbnet døren op til aftenskoleverdenen.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home