ÅRSTIDENS FARVER
Men hvordan endte jeg lige der?
FAMILIENS TYNGDE
Allerede på vej op i Sommerhuset viste det sig familien var vokset. Og bilen (svigermors - som vi ofte låner) skrabede mod asfalten. Så jeg sprang på cyklen og kom til Nordsjælland med toget. Det var fire dejlige dage på landet.
Trods et forsøg på at pakke mindre så det ikke meget bedre ud ved afgangen, og jeg kastede mig ud på cykel og i regn for at nå Mørdrup Station på 25 minutter (og skulle så videre til stop-over i Birkerød). Det viste sig dog at være 14 og ikke 7 kilometer at køre. Mer det er dejligt at træde til.Jeg nåede til et sted hvor Kongevejene deles, og der ligger tank og truckermotel. Jeg fik en kop på cafeteria mens jeg ventede på at blive hentet (og tak for dét). Og undrende nød fornemmelsen af transit, mindedes andre cykelture i regnvejr - dengang jeg ikke forestillede mig at skulle ud på to hjul på landevejen, fordi jeg og min familie vejer for meget.
posted by Paul Hartvigson @ 00:28
2 comments
2 Comments:
Mange gange tillykke til jer alle. En klog eks-kollega sagde engang til mig, at det var når man fik barn nr. 2, at man for alvor blev en familie - for der begyndte et forhold i familien (mellem de to børn), man ikke selv er direkte involveret i. Det ser vi for alvor nu, hvor Astrid er blevet godt 1½ år, og de to piger leger sammen, krammer, skændes osv.
Der er meget arbejde i det - men heldigvis endnu mere glæde.
Hils alle tre kvindfolk!
KH
Peter
Jeg hilser - og tak for kommentar, som passede i den retning jeg byggede videre på posten. Familier bliver ikke bare tungere, men får også tyngde på andre måder.
Send en kommentar
<< Home