MELLEMRUM I EFTERÅRET
Mellem husenes masse, gårdens luft og træer der brænder måneden ud.Overblik en tirsdag mel- lem opring- ninger og overspring.
Ikke meget mere undervisning på RUC til efteråret. Prøver mig af på det nærmeste som vikar i folkeskolen. Tre dage af næste uge på Islev skole, langt derude.
Venter en melding på mine forslag til aftenskolekurser og byvandringer for foråret.
Kvide! At skullle have nye bukser. Skrækkeligt er det at købe tøj. Både tiden brugt og prisen på tøj - dér er jeg nærig. Men lige lidt kan jeg holde ud at hænge i laser.
Skal vi flytte en gang? Børn fylder og farer. Den væsentligste kapital er et lejemål på 80 kvm i Elmegade med denne tilliggende gård. Hvem til bytte med et lejemål i rækkehus i de nære forstæder. Kan fotos som disse lokke nogen til at bytte sig ind til et berygtet kvarter uden altan?For ikke at tale om vores udlejer hvis navn jeg ikke vil nævne på bloggen. Da jeg gjorde det sidst, medførte det et nej næste gang vi bad om noget vik ikke lige havde klar ret til.
Weekender gør mig vanvittig med det familiære selvsving, og ingen rum til rigtig reflektion. Dermed føler jeg mig som en dårlig far, når jeg ikke altid svimer lige meget over ynglen.
Eskapsime. Forvilder mig i barokke digtere.
Onsdag ville yde bedre ordrim.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home