NU OVER OS
Julemåneden. Og som den dog går. Går dage med arbejde og andre, hvor tiden overhaler forestillingen om hvad jeg gerne ville. Men jeg så har travlt med børn, uopsættelige projekter, papirarbejde og juleindkøb, tænker jeg over hvad jeg kunne sætte mig ned og skrive om, hvis jeg havde tiden. Men et barn skal til læge - vi skal checke vuggestue til Ursula - Der skal bedømmes eksamensopgaver - et møde af en slags - noget kommer i vejen, og har ikke fået blandet mig og blogget som jeg ville.
(En eller anden dag tyndede jeg voldsomt ud i link-listen her th. Så sig hvis der er noget I savner.)
I over to uger tænkte jeg at jeg ville tage tråden op fra Lotte på eksistens. net, og diskutere julehjælp og god- gørenhed. Hvad jeg dog ikke nåede. Men jeg nåede ind til Rådhuspladsen med et par sække glemt tøj fra børnehaven til Kosovo (eller Kosova). Det var for det meste ikke vores tøj - men jeg tog da tiden til at køre det ind.Lottes opfordring gik på at støtte julehjælp til danskere, hvar jeg ikke har efterkommet. Jeg har heller ikke finansieret en ged til nogen i et u-land, hvilket også er sidste-år-agtigt ifølge en trendforsker jeg hørte på P1, der sagde at finanskrisen fik folk til at lægge deres godgørenhed tættere på hjemmet.
Jeg har ikke givet det store til jul. Jeg bruger første halvdel af december på at forklare mig selv at julen ikke er en personlig fornærmelse mod mig personligt. Og bagefter forsøger agt tage det med et smil, for ikke at genere børn og anden familie (fordi jeg er en sur flipper, passiv modstand militant ureligiøs type) [passiv modstand er at tage munden for fuld, jeg er ikke Ghandi... mumlende modvillig meddløberi er mere mig]. Jeg betaler dog troligen månedlige 3-400 kr. til Amnesty, Folkekirkens Nødhjælp og Læger Uden Grænser hver måned. Ikke at jeg hermed vil spille hellig i en juletid (hellig på en verdslig måde). Jeg føler mig faktisk forvirret om jeg gør nok. Er det det rigtige. Er det aflad jeg læsser af?
Jeg havde tematikken oppe da jeg deltog projekt på Østerskov Efterskole (se et par poster nede), hvor U-landsbistand var del af Afrika-tematikken. Hvorfor hjælper vi? Hvordan bliver vi overtalt? Når vi støtter, gør vi det ud fra solidaritet eller følen-os-bedre?
Men som sagt... jeg havde travlt, og trætte aftener osv. osv. og fik ikke ytret mig, bare vaklet videre mod Julen. Som altså er over os nu.
I MÅNEDSVIS har jeg tænkt at fortælle at jeg har købt en ny brugt ladcykel til erstatning for Christianiacyklen der blev stjålet. Det er en Sorte Jernhest med rød kaleche der ses på billedet herover og herunder. Den er jeg glad for.
Soldaten med sækkene: Indsamlingen var organiseret af soldater i Kosovo og promoveret på TV.
Og en glædelig jul. Nå jeg nu alligevel har tid til at skrive. Alligevel har råd til at give julegaver til børnene (og investere i transportmidler). Også selvom jeg ikke har råd til at tage familien på ferie til de varme lande.
Håber du får givet gode gaver.
posted by Paul Hartvigson @ 23:35
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home