JEG TAGER MIG SELV I SKOLE
Vikar i tre dage denne uge i november. River op i sager, anleder til reflektion. Jeg underviste kristendomskundskab (tidligere kendt som religion) og matematik; jeg afløste for en lærer på en uges barselsorlov.Tirsdag tre klasser med kristendom - dvs. egentlig om Jødedom og etik. Jeg fandt det skæbneagtigt at blive konfronteret med jødedommen i mine føste timer, da jeg har et lettere uafklaret forhold til min egen jødiske baggrund. Dvs. min oldefar var jøde. Min fars familie flygtede til Sverige under krigen (anden verdenskrig. Så jeg kan ikke løbe fra forbindelsen.
Det betyder forskelligt for mig. Behandlingen af mindretal i Danmark er en hjørnesten i min identifikation som dansker. Jeg er ikke med i folkekirken, og modsætter mig krav om at leve op til nogen danskhed. Var iøvrigt irreteret over at faget religion pga. daqnsk selvsving skal hedde Kristendomskundskab. Jeg har en forståelse af projektet Israel, der ikke bunder i sympati. Desværre gidder min kæreste ikke høre på at jeg piller i min lejlighedvise og arveligt apostatiske pseudoidentitet, eller alle mulig andre slags fortids knudrede komplekser. Hvad jeg selv godt kan lide at rave rundt i, selvfølgelig indtil jeg kommer til at kede mig selv.
Der var heller ikke plads til kvababbelser i undervisningen. Der mest gik på at holde klassen i ro, og sørge for at der var et mål af faglighed. Fortælle om Abraham og Isak, fx.
Men jeg tager gerne en diskkussion her på bloggen.
Nørrebro-Islev; 30 - 40 minutter på cykel. Lige veje, vildveje og genveje i forstæder- ne. Efter skole, hjem igen til familie- verdenen og de gøre- mål der hører til dér.Torsdag og fredag: matematik. Det er hårdt at holde 8 klasse fast på disciplinen i 2 x 2 timers løsning af ligninger. Men så nogenlunde gik det. Og jeg har kunne tænke over emner som lighedestgnets (=) egentlige egenskab; samt differentieret undervisning. Det vil sige hvad man gør når nogen har helt fint fattet ligninger - og andre i klassen ikke kan finde ud af mere simple operationer.

Færdig i dag; føler mig lidt slidt, og ikke så slidstærk. Var oppe mod nogle elevers absolutte vilje til ikke at være særlig aktive i matematik fredag eftermiddag. Men nu er det på 12 timers afstand, og langt over min sengetid (Helena vågner om max. 6 timer). Jeg overvejer. Er det noget at satse på, skolelærer? Måske ikke. Men klogere er jeg blevet. Og jeg har meget mere at lære dér, som jeg let kan bruge andre steder.


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home