vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

3.1.10

YDERSTE KANT AF FERIEN


Vor nationale festival for overflod er afsluttet, den lokale kulturs mest langttruk- kent opulente tabernakel af ritual og underlig adfærd. Posen ses i en container i en af gårdens affaldsøer. Der er søbet jul og symboliseret. Nu videre mod mere rastløs aktivitet.

Jeg selv stod julen ud med oprejst pande og rimeligt godt humør. Over nytår rystede jeg på hånden over at være indlagt til atter en fejring i eget hjem. Det var dejligt dengang det var frivilligt. Den indre misantrop skærer en gang imellem igennem den vennesæle familiefar. Hvordan balancerer man sin personlighed med sin forældrerolle? Må finde et svar, for at spare os alle for stikpilleerindringer i fremtiden. Et løsen for at harmonere uden at hykle.

Nu sidder jeg og ser minutterne svinde før midnat sidste feriedag. I morgen går det til Skævinge for at afslutte de to sidste ugers lærerpraktik. Mere overkommeligt nu, når der bare er det at koncentrere sig om - plus det giver mere mening nu. Og ja - disse ugers forcerede familiesamvær får mig til at savne arbejdet. Jeg tager en figur af en mexikansk majsgud med til at fortælle om regntider og mere i geografi med 8a.

Sidste feriedag var jeg på isen med pigerne, på Sortedams Sø, hvor mennesker bl.a. spillede curling med stenene fra søens fugleholm. Senere kom der en generel advarsel på radio og i medier om ikke at gå på søerne i København. Isen virkede bundsolid, men det giver lidt drama i beretningen.