RUNDT I MALMØ
Jeg tog et smut over Sundet på 28 timer, for at møde folk Hinsidan, der arbejdede med Trygheds- vandringer. Det var både et tætpakket program med møder, og nydelsen ved at være på udebane igen. Oh, det eksotiske rejseliv! Bus ud til Oxie, hvor de færreste har været (udover de 12.000 der bor der og hovedsagligt pendler frem og tilbage hver dag).Jeg fik råd og resultater ud af det, og et meget spændende møde på Johanesskolen, hvor SSP-samarbejdet havde lavet en vandring for elever - og hvor der var hele tre engagerede kvinder tilstede for at fortælle mig om erfaringerne.
Man kan læse nærmere på projektbloggen.
Rejse betyder shopping. Hvad der blev til et par jean og tre par sokker, og at rode i kasser i ophørsudsalget i Søstrene Grene ved Triangeln, hvor alle skifter bus. Ja, OK, der skal ikke meget til at gøre mig glad på det felt.Det blev også til museumsbesøg på Malmöhus, efter en del flakken omkring i grønne og energibesparende busser. En del af det eksotiske for mig var også at tage så meget offentligt transport.
Jeg kan sige mange tak til Luisa og Olle for gæstfrihed, overnattelse på sofa, og en inspirerende samtale på Hackerspacet Forskningsavdelingen ovenover Utkanten i mørket af et af Malmös industrikvarterer.
De springende hjortekid er del af skulpturen Diana i Kungsparken


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home