vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

4.4.11

MED TIDEN


At følge med tiden. Det kræver sin mand, og jeg padler ned af tidens flod, og får da også set mig tilbage. Men får jeg også reflekteret - andet end på en måde at se mit ansigt genspejlet i det metaforiske vand min forestillede kano glider igennem, smult og med strømfald. Og hvad der det så jeg ser genspejlet?

Her er der billeder uden mig på - da jeg har taget dem.

TYSK. Guidetræ- ning ved Rosenborg, Jorry fortæller. Jeg deltager i foråret i et tysk kon- versations- kursus. Formålet er at gøre mig klar til at tage en prøve og blive turistfører på tysk, fra Maj måned. Det vil give flere jobs og mere fleksibilitet over sommeren. Jegt er meget glad for det, og mit sprog er blev befriet.
I Gymnasiet kæmpede jeg mig op fra 03/03 som mundtlig/skriftlig tyskkarakter til 6/7 ved 3 g. (Det svarer efter tiden norm til at klatre fra et 0 til et 4). Den strenge knudret aparte tysklærer var Torben Rump. Og efter den omgang havde jeg bevist min stædighed, men har længe følt mig underlig underkendt i tysk. Nu vokser glæden ved dette sprog.
Konverationskurset er for guider, log det er ikke en forudsætning for at tage prøvben. Men det er en fornøjelse at være på kursus med så mange gode kolleger. Vi er alt for ofte alene i vores arbejde.

Oppe i Hornbæk sidste søndag. I Brugsen i Hornbæk greb følelsen af desperation mig. Svigermor havde kørt pigerne og mig op. Jeg vaqr kommet lige fra træningsgdag med tyskholdet, og havde overnattet i Birkerød, hvor pigerne allerede var. En lys søndags formiddag var vi kørt til Saunte.

Om eftermiddagen var vi cyklet til byen for at købe ind - pigerne på børne- og løbecykel. Det er nået før lukketid - men så rammer den lange elastik. Handlingslammelse i indkøbet, børn i fridressur mellem hylderne - de væltede heldigvis ikke noget. Fornemmelsen af bundethed og begrænsning var knugende. Irritation over madindkøb, hvor jeg forventer at pigerne ikke rigtig gider spise hvad jeg laver. Allehånde konflikter vælder op i familie- og indkøbssituationen. At moderen ser skævt til det, hvis de får noget med sukker eller andet usundt. Muligvis et mine om min far og mor i skænderi over en køledisk i Irma - også i Hornbæk (butikken længst lukket).
Til sidst rejste mig - tog mig sammen - valgte hgvilke sild jeg købte og kvilke kiks ikke - og fik to glade piger ud af butikken og varene i anhænger- vognen - og ned til sandet, stranden, solen. Hvorfor vi var deroppe.

I al den glade livets strøm rammer kanoen også mod bunden en gang imellem. Men de der andre tanker fylder så meget, det er bare ikke dem jeg fotograferer. Der er flere frustrationer forbundet med sommerhuset. Jeg skylder min bror nogle penge - som jeg betaler tilbage - og er på mange måder uenig med ham om hvad vi skal bruge sommerhuset til, hvordan det skal være. For eksempel hvor meget børnenes legetøj bør fylde, hvor meget der bør være af det.


BEGRAVELSE I BALLERUP 1 april. Min studiekammerat fra guidestudiet Kirsten Dyregaard er død af kræft, og bliver begravet i byen hvor hun nærmest altid har haft rod, skønt hun havde være over store dele af verden og livet. Meget havde hun prøvet i en alder af 64. Landsbykirken ligger med røde mursten og 1500-tals kalkmalerier for enden af shoppinggaden. Bagefter snakker jeg med guidekolleger ved gravøllen, det bliver hyggeligt, glædeligt. Kirsten har samlet os en sidste gang.

Jeg er derude på cykel, og mellem infrastrukturen under fredagens blæsende blå himmel finder jeg en baggarage med cuykelhandler, hvor en ældre cykelsmed får sat et nyt beslag på mit bagsæde, så det ikke hele tiden synker ned. Hvad det har gjort siden jeg fik monteret et træk til den cykelanhænger der nu står oppe i skuret i sommerhuset i Hornbæk, for at lette indkøb. Og som min bror brokker sig over at fylder.

Billedet er taget ud af cykelhandlerens dør, måd et landskab af infrastruktur og facader. Før jeg tager cykel og tog tilbage, og ender til Fredagsøl på Ørsted Ølbar i Nørre Farimagsgade, sikkert inde i metropolen - og får mig vist overtalt til at tage på Fastaval i påsken for første gang i fem år. En del øl den fredag.

Slut nu. Afsted før jeg skal hente. Der skal købes ind, og det virker ikke for mig at have børn med i butikker.

posted by Paul Hartvigson @ 14:24   0 comments