IRRITERET
Pigerne er puttet, opvasken er taget. Jeg er irriteret. Det er følelsen af verden der kratter imod. Og er irriterende. Irreterende som vinterens tørhed i huden, irriterende i luftveje, irriterende maveflæsk, irriterende i identitet og arbejde.
Jeg hoster efter at give smøgerne en pause. Den daglige dosis var krøbet op fra 2 til en 5-6 om dagen, og så begyndte halsen at værke. Men jeg pauser, så tager hosten til i en tre dage. Jeg holder pause til hals og lunger føles OK - og går givetvis igang igen. Og det irriterer mig at mangle en overskudshandling. Men så skriver jeg. Og kradsende strenge synes at løbe i luftvejene.Operationsarret lukker sig langsomt. Brokken bliver inde, men lagene af hud skal formed, fylder sig op med sårvæv, størkner, bliver fugtigt, falder af størkner igen, og lukker sig halve milimeter for halve milimeter. Omkring er huden slidt lyserød og bumset af plastre. Det hele klør.
Det ligger som en levende følende tre cencimeters zone over navnlen, hvor tingene har kriblet og knyttet sig sammen i tre uger nu. Og får mig til at blive mere af en eneboer end ellers.Vejret - blåt - blæst - trættende minus to eller ti grader har sin del af forklaringen.
Venlige mennesker har givet mig kritik på min nye version af hartvigson.dk. Tak til Krenneth Krabat, Jeppe Norsker og HP Hartsteen for at troubleshoote mig. For at kræve klarhed, målrettet kommunikation og drab på darlings og udtryk for min personlighed. Irritationen er markant over at skulle det. Jeg må minde mig om at min personlige frihed afhænger af at jeg kommunikerer mig om. Irritation er liv.
Som udtryk for ensretningen i dét visitkort bliver denne blog mere privat. Private små synder, sårvæv, tvivl og tilbageslag.
Jeg har også rykket i dag for en spændende opgave, jeg nærmest havde på hånden efter et møde for en måned siden: at arrangere en månjeds guidekursus for hjemløse til konceptet Poverty Walks. Der er videreførelse af et eksisterende projekt. Og i enden fik jeg og Turistføreruddannelsen ikke opgaven, selvom det kraftigt så sådan ud. Men det er en af dagens mindre irriterende ting, for så blvier den ikke til noget nu, og så kommer der noget andet. Selvom det også er den mest ærgelige melding. Det var en opgave med perspektiver, den ville jeg gerne have haft!Nem ID er rigtig irriterende, dybt ned i sin misvisende optimistiske ordlyd.
At have børn er til gengæld irriterende på et niveau, som jeg slet ikke vil undvære.
posted by Paul Hartvigson @ 23:25
1 comments
1 Comments:
Godt skrevet indlæg :-)
Eksistens Lotte
Send en kommentar
<< Home