HISTORIKERENS VILDVEJE OG VÆRTØJER
Så er der gang i KRYDS- FELTET - mit projekt med lokal- historisk undersøg- else og med vandringer for ældre i Haralds- gadekvar- teret. Det gik ned ad Tagensvej fra Jagtvejen, med kig i en cykelhandlerkælder, og ind på Professioneshøjskolen Metropol, hvad der var Titans gamle administrationsbygning. Der deltog en 75-årig dame som jeg interviewede i mandags, og som både kunne redegøre for placeringen af 28 butikkker omkring Vibekevang, og fortælle om en dramatisk tilværelse med dramatiske højdepunkter- som dog havde udspillet sig hovedsaglig inden for et lille geografisk område.Det er lige så fascinerende, som det er svært at tage noter til. Og jeg kommer på arbejde som historiker. Hvad jeg er uddannet som men stort set kun har bedrevet som historiefortæller. Stringens, struktur, notetagning. Det var alle ting der kedede mig gudsjammerligt.
Jeg startede min historiker- karriere i 1981 på Odense Universitet, med en brændende interesse forde store begiven- heder i verden. Men eneste mulige valg for det år var et område i Dansk Social og Økonomisk historie 1750 - 1900. Det var ngoet med kvantitativ metode, granskning af arkiver. og tunge foredrag om jernbaner, kirkebøger og strukturomlægning på landet. Jeg klarede mig gennem det med nød og næppe - fik 6 til eksamen, og giv videre til Europas besættelse, det gamle Grækenland, Mexico... emner der kunen fange of fascinere.I fredags var jeg til introduktionen af Politiets Registerblade på Hovedkassen i Rådhuset. Og her talte Professor Emeritus H C Johansen fra Syddansk Universitet om perspektiverne i bladene. Det var ham der gav mig 6 ved eksamen den gang i1982. Hans tørre enthsiasme var lige så reel som dengang.
Det er ikke rådhuset hér, men et billede fra den nye legeplads i Fælled-parken med Byens Tårne som tema.Jeg var på mange måder en påståelig og udisciplineret studerende. Men familiebaggrund og dumstædighed gør at jeg stadig er marginalt tilknyttet universitetsverdenen og forskningen.
Der er andre færdigheder at have som historier. Snedighed er en af dem. Og i dag på vandringen viste det sig at en kantet ældre fotohandler havde solgt en billedsamling bare seks dage efter at han havde betvivlet at han overhovedet kunne organiseret at få den hentet op fra kælderen. Et enkelt foto havde han dog at vise os før han trak sig tilbage i sin skal, som angiveligt også skulle sælges til den unavngivne historikerkollega, der havde købt den længe gemte samling for 5000 kr.
Fantasi er også et arbejds- redskab, og jeg vil gå min hjerne efter i bedene for at finde veje til at fremskaffe andre fotos fra Haraldsgade kvarteres. Her er et foto af omgivelserne af General Motors samlefabrikken i Aldersrogade, set i beboerlokalet i kælderen til et Vibo-byggeri, som vi fik adgang til da vi faldt i snak med René på hjørnet af Valkyriegade. Så dér opstod noget spontant på vandringen i dag.De behøves til videreførelsen af mit projekt dér næste år - et projekt der indbærer kortfilm med interviews og billeder fra gamle dage, der bl.a. skal kunne aflæses med smartphones.
JEG VIL GERNE MED I MERE
BRUGE MINE FAG, BLIVE KLOG
MEN AT HAVE ANTENNERNE UDE ER SVÆRT
NÅR JEG HAR ARMENE NEDE I MATERIEN
SÅ HOLD ØJE PÅ MINE VEGNE.
& pardon for min knækprosa
posted by Paul Hartvigson @ 21:30
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home