vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

17.3.12

OPFYLDELSER


Der er de aftener hvor tanken har strejfet mig, at jeg skulle skrive blog igen. Nu er det blevet - og igen en lang snak om arbejde. Det er som om de små historier og inspirationer udlever sig på Facebook. Men Jeg lover at være frisk ved tasterne snart igen.

Siden sidst er isen smeltet, og på Hillerødgade Skole har de fået at vide at den skal lukkes. Jeg lavedeaftale om møde om Tryghedsvandring på Grøndalsvænge Skoleer 21.3, men det er nu udsat til 26.4. Men endelig føler jeg at have opfyldt projektet - hvordan det så end går. Og jeg vil helt gennemføre det - om det så betyder mere arbejde. Så betyder det også nye indsigter og netværker - denne gang i Nordvest. (Hvor jeg i øvrigt har en anden henvendelse om at være med i at formulere et projekt om byvandringer osv. ti lat aktivere det offentligerum).

OG udskydelsen af mødet 21.3, betyder at jeg - som lovet - kan komme til møde i Dragør Turistforening. Og... hvorfor lige det? Et engagement i praktisk turisme, og et udtryk for netværking.

Krydsfeltet er afsluttet - og det var med hjertet oppe i halsen at jeg ventede på behandlingen af evalueringen. For jeg havde opfyldt lidt noget andet end jeg lige havde lovet. Jeg fik holdt flere møde med ældre, ringet og researchet mere -og samlet og identificeret fotos. Og skrevet en artikel ud fra det overblik jeg havde fået med projektet og den kan du finde på hartvigson.dk. Men jeg fik ikke lavet et website, og uploaded interviews med informanter. gt hvorfor havde jeg lovet det overhovedet? Joeh, for at smøre tykt på da jeg skrev ansøgnignen.

Det er ikke nemt med at skulle beskrive konkret, og opfylde det man siger. Det er snævertsynet og kontra-intuitivt. Men sådan er projekt-livet. Målbarhed, benchpress, evaluering. Eller sådan er det ikke altid. Jeg gjorde opmærksom på inkonsistenserne, og fik de resterende 14.500 kr. Og atter nogle ugers eksistens er sikret.

Et andet løfte har forfulgt mig - et-uges-før-jul projektet "#Griffenfeldsgade - Eksil og Erindring" havde en hjemmesidedel - i ansøgningen. Og så skrev Jan fra Nørrebro Lokaludvalg og bad om et link. Så der har jeg spenderet nogle timer og et par aftener på at at få lavet bloggen.
Inklusive at scanne og uploade vejviseren for gaden for 1950, 1960, 1970, 1980, 1990, 2000 og 2008. Men det var noget arbejdstid for at opfylde et løfte til et projekt, hvor jeg havde fået pengene, fejret jul og nytår, og bar på erindingen om en uge der føltes som at værevågnet fra en tung middagssøvn, og aldrig kunne finde den rigtige som, og ideen om at skulle lave hjemmesiden som en kriblende lillebitte bille i hjernebarken. Men nu er den der. Og det reflekterer at jeg længe har villet i gang med lige den gade. Nu er den startet - og nu kan den bygges ud.

Og dét mentale overskud fik jeg med at regnskabet for Krydsfeltet gik igennem. Som der burde.

Røven halvanden cencimeter over vandskorpen. Men våren er kommet. fuglene synger, og al is er et minde. Turene begynder at komme -der er bookings og bud, of jeg overlever denne opstart af firma - med alt det ulønne fodarbejde og salg. Så er det bare at forberede næste efterår og vinter.

Og jeg lærer noget om løfter, opfyldelse, og at skrive ansøgninger, der er lidt fleksible.

Dagens tur var med 10 herrer i 50'erne. En vandring i vandkanten langs den gamle kystlinje fra Gammel Strand til Amalienborg. Og her blev vi hentet af Dale Smith, der gav os en tur i båden, endende på på Holmen bag Sixtus batteri. Jeg var 14 timer på forkant med udviklingen, for fredag eftermiddag var jeg kommet ind på Hovedbiblioteket FØR det stengt taget var for sent. Og der fik jeg høstet litteratur om Holmen, ud over at scanne gamle Vejvisere.

Jeg kunne køre til Fredagsøl på Ørsted Ølbar med de rollespillerne. Desværre så tæt på sæsonen for Fastaval, ad de næppe havde tanke for andet. Og jeg skal ikke til Jylland denne Påske. Ikke råd nok og tid nok og ikke vigtigt nok. For livet er her. Og jeg skal lave nogle PR-vandringer i Påsken. Så jeg kunenundsige migefter bare et par øl, og komme hjem i en tilstand, så jeg både kunne uploade mine Vejvisere, og pløje gennem det meste af Kure's bog om Holmen. Et fantastisk værk af en bådebygger fra Orlogsværftet - med sans for byen og den fortid der ligger før hans egen.

Så jeg var nogenlunde udhvilet og i god form i dag til en tur i tågen gennem det gamle København - og ud på Nyholm. Det er jeg glad for. Fo en gang imellem får jeg ikke gjort mig rigtig klar i tide, og møder uforberedt og fejlagtig op. Men ikke i dag.

Måske hænger det sammen med jeg fik lovning på udbetaling og investerede i et par løbesko i onsdags.