SLIDES FRA SLESVIG
Jeg er hjemme siden i mandags, og har fået kameraets billeder på computeren. Nogle foldere og kort har fundet dres plads i reoler og holdere. Andre er stadig i poser. Hjemmet var pænt og ryddeligt og vokser langsomt til i det sædvanlige rod. Det er stadig en plage og en velsignelse at have børn.
Her står jeg med Dybbøl Mølle i baggrunden - billede tage af Poul-Erik - Der var smukt vejr og lukket på oplevelses- centeret. Tilløbet hertil havde vi taget dagen før, med et besøg ved Skamlingsbankens monumenter i råkold tåge - og andre bautastene i Skibelund krat. Jeg ved - som historiker - om "betydningen af 1864". Historien har påvirket familien.
Jeg anerkender læren af det i min storpolitske holdning. Men jeg føler ikke noget ved at se møllen dér. Føler jeg noget ved at se de talrige mindestene fra de danske soldater der fik lov til at dø - som man siger - for Fædrelandets Ære. Men nu har jeg kigget rundt i de græsklædte rester af de i øvrigt prøjsiske, der pryder højdedraget bastioner.
Vi kom over grænsen til Flensborg i fredag eftermiddags trafikale rod, og uden ordentlige kort, ud over hvad der lå i en guidebog i min taske i bagggerummet. Vi kommer rundt i villakvartert og bliver vejvist af en dame, før vi kommer til den Gamle Kirkegård, hvopr Løven venter. Istedløven var et slag i ansigtet på det besejrede Tyske mindretal i 1850. Efter 1864 røg den til Berlin, og en anden krigs dønninger sendte den til København som vort underligste nationalsymbol og sad gemt bort ved havnen og så den Sorte Diamant opstå - og forsvandt tilbage. Eller lange forhandlinger har sendt løven derned nu - og i dag står der på skiltet at den er "tilbage som symbol på venskabet mellem dansk og tysk". Det er en smuk tanke. Løftet om man kan komme sig over historien med fornuften i behold.
Og halen? Der var noget med at løvens oprindelige hale hele tiden havde befundet sig i Flensburg, og nu er svejset på igen. Må få undersøgt det emne til bunds. Eller ikke...
Flensborg ved fjorden udforskede jeg på egen hånd dagen efter med brostens- stræder, slidte gamle huse, og levnene fra den store handelstid i 1700- og 1800-tallet - traditionen for rom holdes stadig lidt i hævn her. Og et møde på det Danske Centralbibliotek, med dets store samlinger og arkiv.
SKRIVNING FORTSÆTTES
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home