vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

14.11.06

Indsats der bærer frugt


Kort efter min hjemkomst var jeg til møde med Hovedstadens Oplysningsforbund angående mine forslag til
byvandringer, som jeg lagde på bloggen i løbet af oktober. Siden har jeg indsendt kortere versioner til forårsprogrammet. fx disse:

Mode og Menneskeskæbner på Frederiksborg Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot danner afsæt for en historie om modens historie og de herskende idealer fra 1500 – 1800. I den periode opstår den klædedragt som vi kender i dag. Skæbnerne bag portrætterne fortæller også om tiden, om lænker af guld, kongelig kærlighed og bitter hævn.

Nørrebro på tværs.
En tur gennem en levende og mangfoldig bydel, der ikke kommer til sin ret i avisernes overskrifter. Her er smart shopping, grønne oaser og eksotiske gader. Turlederen fortæller om kvarterets brogede historie, og sætter sted på Blågårds Slot, den Sorte Firkant og Byggeren undervejs. Rute: fra Søtorvet til Skt. Hans Torv.


Fra Dronning Louises Bro - Fiskeinspektionen på arbejde

Mens jeg sad og skrev på teksterne sidste tirsdag, så ringede de fra Turistførerforeningen. En aftale var faldet igennem, og Anita Vystavel fra studieturudvalget spurgte om jeg havde noget i ærmet. straks foreslog jeg en vandretur på Nørrebro. Jeg gennemførte den ene med stor succes i dag for 25 kolleger. På torsdag er der atter en byvandring for et andet hold.

Det er min indsats der bærer frugt. Det er ikke en appelsin der bare falder ned i min turban. Men lad os så sige at det i det mindste er en banan i min pelshue.


når jeg nu nævner sydfrugter i hovedtøjet...


... så snakkede jeg med rejseleder-koordinatoren på Albatros Travels. Ville jeg holde et foredrag om Brasilien for Sydhavsøernes Landboforening på Falster, og i øvrigt tage en tur til Brasilien i Februar? Så jeg overvejer...

Pro:
Sol om vinteren
Jeg er ved at opbygge expertise i landbrugsture
Fire dages program på steder jeg ikke har været
Kan købe smart tøj hos Don José på Copacabana
Jeg kan besøge Sune og Cida, der flytter til São Paolo 1 februar




















"Bananas is my business" - ja gu' er jeg da fristet!

Contra:
Lønnen er lige OK, og så ikke mere
Jeg skal undvære Birgitte og Helena i 14 dage
Jeg efterlader Birgitte med det hele
Helena kommer til at savne sin far.
Sådan et fravær går det svært at finde et rigtigt job
- & dermed at tjene rigtige penge.


Det er et valg af liv og livsstil der har luret længe. Og hvis jeg vælger de varme lande, kommer det til at kræve noget arbejde heroppe. Skrive, foredrag, aktivitet. Og ikke bare hyggeskrive, men sælge noget tekst, noget arbejde. Altså at ryste palmen, og springe af vejen når kokosnødderne rasler ned. Bringe høsten til torvs.

Har jeg selv de nødder det kræves for at opretholde både familie og en alternativ livsstil?