vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

19.9.07

HVERDAG MED VARIATION


Jeg var indstillet på hverdag - men hverdagen var ude på sjov.

Jeg har meldt mig til Jobcenter igen. delvis arrbejdsløs, efter to måneders fuld beskæftigelse. Men det betyder ikke at hverdagen er hverdagsagtig. Således stod jeg på Nørrebrogade med grønt hjerte og skilt for at protestere mod nedskæringer i institutioner i morges til 8.30. Herefter kørte jeg på arbejde, og jeg serverede København på smukkeste vis, før vejret skiftede fra Sensommer til Høst. Jeg var ellers kørt lidt træt turistturene, men sæsonens sidste par jobs vil jeg nyde. Måske var jeg også i topform fordi jeg kun fik sovet kort i nat, og alternativet var at være træt og kedelig. Grunden er at jeg skrev jobansøgning til kl 2.00 til stilling som Sagsbehandler for Vejnavngivning i Københavns Kommune. Det er et tilpas underligt job til jeg vil søge det. Ja, så jer er "aktivt jopbsøgende" som man nu skal være på dagpenge. Selvom der også skal være tid til at leve og komme videre på andre måder også.

I de næste dage vedbliver hverdagen med at være skæv. I morgen tidlig aktionerer vi ved vuggestuen og bygger op til blokade på fredag. Jeg er egentlig imod, men stiller op som blokadevagt. Da Birgitte skal på kursus, bliver det med pasning af Helena 9-11 Måske er der ikke så meget tid til at være aktivt jobsøgende..

Det er heller ikke et hverdagsagtigt tilbud, der var i Irma i Ryesgade i dag.