DEN NÆRMESTE BOG
Jeg har fået en UDFORDRING i egenskab af blog-ejer. Den kommer fra Rasmus Rasmussen i Seattle, og går ud på følgende:
- Find nærmeste bog
- Slå op på side 123
- Skriv sætning sætning 5 - 7 i bloggen.
- Man skal også linke til der hvor invitationen kommer fra, og sende den videre til 5 andre bloggere.
Sådan en juleleg på nettet hedder et Meme.
Nu kunne udfordrin- gen for mig være at overhove- det gå med i den slags julelege. Men jeg blev overvældet af udfor- dringen i at finde "nærmeste bog", som fremgår af billedet på mit skrivebord. Efter jeg har rodet lidt i rodet, og der ikke lligger nogen bøger nede på bordet, så må jeg gå til hylderne. Nærmeste måles med hvad jeg når først med hænderne.Egentlig var den nærmeste et optrykt antropologispeciale "Vold i Pangoadalen - et studie af vold og hverdag i peruask Amazonas" af Birgittes veninde Cille, der er jordemoder i det civile liv. MEN den slutter side 108. Jeg fravalgte også et kompendium fra Turistføreruddannelsen på RUC med forskellige kopierede artikler. Altså bliver uddraget fra DANMARKS HISTORIE - en kortfattet oversigt., maskinskrevet udkast 1989. Jeg hentede den ude i min kælder i Valby i efteråret, for at forberede noget undervisning sidste efterår, men fik ikke læst i den. Her er så uddraget:
Nede ved Elben anlagde han Glückstadt, der skulle udkonkur- rere Hamburg, men det blev der ikke meget ud af. Alt i alt gav disse rastløse forsøg ikke de store resultater; men nogle af de større provinsbyer og navnlig København var i god fremgang. En stærk stat, med rigdom og blomstrende byliv, rig nok til at bære store militærudgifter og have en flåde, der beherskede Østersøen, det var målet.Og det handler så om Christian IV. Med et kort (fra nettet) over fæstningsbyen Glückstadt anno 1628.
Havende skrevet dette, får jeg rakt ind i bunkerne til højre på bordet og fremdrager en bog, der ligger nærmere endda. Det er SOMMERHUSET i Politikens serie af gør-det-selv-bøger. Birgitte har foræret den til mig, da hun mener at vi kunne gøre en del ved mit og Niels Henriks sommerhus i Saunte. Den har jeg heller ikke rigtig fået kigget på. Midt på side 123 kan man så læse:
Et nyt plankegulv af god kvalitet, og med en ordentlig bredde af plankerne, er en kostbar vare. Dertil kommer, at gammelt snedkertræ til huse kun vanskeligt lader sig genanskaffe i
samme høje kvalitet. Som alternativ til massive plankegulve er der gode muligheder i laminerede plankegulve, eller gulve af parketbrædder.Måske er der en sammenhæng mellem Christian Firtal og gulvlægning. Som billedet fra sommerhuset viser, er der nok heldigvis ikke brug for nye planker. Men så er der så meget andet at tage fat i - og jeg har bogen. Tæt ved hånden, som det viste sig.
Alt i alt var Meme't en spændende opgave, men også tidskrævende. Jeg vil ånde dybt før jeg finder ud af om jeg lader udfordringen gå videre.


2 Comments:
Fra Chr IV til planker. Det er der nærmest noget poetisk over, hvis du spørger mig.
Kosteligt, Paul. Tak for fotoet af dit skrivebord!
Kh Mette
Send en kommentar
<< Home