vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen

5.4.11

OMKRING MALMØ TIL SYDHAVNEN


På en sviptur til Malmö fik jeg besøgt et nyt og innovativt space under den kileformet bygning, der engang var Stabelen på det store Kockums Skibsværft, få meter fra kæmpekranen, som var byens vartegn til for en ti år siden, indtil nogle koreanere købte den for en krone, hvis de vel og mærke pillede den ned selv og sejlede den væk.

Altså beliggende i Västre Hamnen. Det er kendt for Turning Torso og øko-byggeriet ude ved vandet, men det indre aqf havnearealet er endnu meget af et No Man's Land. Men kommunen har bevilliget nogle millioner til opstart af et innovativt værkstedsmiljø derude. Måske fordi det er et slags sår i Malmös bevidsthed, at her lå den store industri, der definerede byen. Så idag foregår der noget nyt i Stapelbäddsparken.

Og næppe var jeg kommet hjem derfra, før jeg fandt ud af at jeg skulle til Malmö igen.

Det er Tryghedsvandringernes skyld. Og de er grunden til jeg i første række har et klippekort over sundet. Projektet lå mere og mere stille i en måned, mens jeg lirkede for at åbne interessen hos forskellige parter. Eller som jeg udstrykker det "mulige projektpartnere". Det var med mindre og mindre inspiration.

Men en aften sad jeg med mine planer og økonomien. Jeg vil gennemføre. Jeg vil lære noget. Og jeg kan mægtig godt bruge at få projektet gennemført og få udløst nogle af midlerne til mit honorar.

Det handler lidt om penge det her - det er fra jury-udspørgslen før uddeling af 5 portioner af 5000 kr. i malmø i lørdags. Der var 10 projekt- magere der hver lavede et pitch på 5 minutter, efterfulgt af panelets spørgetid på 5 minutter. Blandt andet ses Luisa Carbonellli i panelet (rødt hår og gestus), og en tilbagelænet idemager, der havde lavet udplantnings- plantekasser i genbrugsplastic. Måøske var han for laid back, for han fik ikke en portion. Det var Luisa (beboende i Malmö) der havde inviteret til evengemangen via Facebook om fredagen. Og jeg fulgte min impuls og var der om lørdagen.

Men altså tilbage til Tryghedsvandringerne. Jeg skiftede jeg strategi - holdt op med at holde fast i ideen om at vandringerne skulle afholdes lige i Haraldsgadekvartert - og tilbød at afholde Tryghedsvandringer gennem andre netværker. Jeg blev mindet om et lokalt konsulentfirma der arbejder med byudvikling. Der var ikke bid, med positiv respons og navne på andre mennesker derude, der kunne være interesserede. To uger efter har jeg to meldinger om interesse fra Sydhavnen; også kendt som Kongens Enghave.

Det er godt at skifte- det hedder path of least resistance. Og selvom jeg kunne have excveleret og fundet koderne til at gennemføre projektet som først tænkt - så er det netop ikke det vigtige.

En aften med korrespondance udløste også svar fra nogle af de folk jeg interviewede om Tryghedsvandringer i Januar i Malmö, og fra Göteborg, hvor metoden er udviklet. Så på torsdag skal jeg over og gå Holma-Kroksbäck området efter i sømmene i en Tryghedsvandring.

Godt så. Og aktivitet giver oplevelser. Og jeg har netop postet nyt på Projektbloggen - inklusive opdateret min gamle tidsplan, der var håbløst undergravet.

Da jeg var i Malmø under anden aprils blændende sol, var jeg også et smut i shopping- kassen Maxi, tre stenkast fra det innovative miljø i Stapelbädds- huset. Det var for at fuldende den kulturelle oplevelse af stedet - og at se hvad om de svenske priser er lige så gode som rygtet har fortalt.