vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: juni 2006

27.6.06

ET ÅR MED HELENA



Der er idag et år siden at Helena blev født, og var SÅDAN en lille én, der bare faldt til ro hos mor.

Ét år synes måske som lidt, men VI synes der er meget at fejre. Hun er blevet fejret både i vuggestuen, og på lørdag er der en større fejring, hvor hun bliver navngivet, på højtidelig og uofficiel vis.

Året der gik har vendt op og ned på forældrenes liv. Hverken Birgitte eller jeg vil tilslutte os at "tiden bare flyver" når man har et lille barn. Måske kommer det til at erindres på den måde engang. Hvordan det nu lige er, så er det overvældende hvad der er sket. Her står hun stolt i sin nye T-shirt/kjole, mens mor, fætter Simon og moster Karin ser op til hende. Karin var med undervejs til Helenas fødsel.

Og fødselaren. Hun er ved at blive puttet efter den store dag - kl. halv ni. Hun brokker sig og vil ikke bare lige sove.

den store pige.

4 Comments:

At 28 juni, 2006 10:26, Blogger Paul Hartvigson said...

Men sov hun også 10 min. efter.

 
At 28 juni, 2006 14:16, Blogger Peter Dyring-Olsen said...

Tillykke med hende! Det er jo en stor dag. Synes selv, det hele blev temmelig meget lettere ca omkring den tid. Vi kan desværre ikke komme lørdag (er taget af sted på ferie), men jeg håber meget, I får en rigtig god dag!

 
At 03 juli, 2006 11:13, Anonymous Anonym said...

Tusind tak for en dejlig dag i solen! Og endnu en gang tillykke til den nu helt officielle Helena.

 
At 07 juli, 2006 20:17, Anonymous Anonym said...

Tillykke! Jeg læste et interview med Johnny Depp i The Independent i dag, der meget godt beskriver hvor skelsættende det at blive forældre er. Depp siger:
"Everything changed once I held my daughter in my arms. Until that moment, I had been possessed with me; suddenly, there was someone who depended on me. It was like some veil had been lifted, or a layer of fog had been removed and I suddenly had clarity."
Det er vist sådan det er :)

 

Send en kommentar

<< Home

23.6.06

STEM PÅ ÅRETS HOMO



goddag... Jeg vil lægge et godt ord ind for min bror Niels Henrik (Billedet er fra Monte Alban i Oaxaca, lige efter nytår 2004)

Niels Henrik er blevet nomineret til Årets Homo, for sin store indsats som Dansefar i Pan Dans. Og især at arrrangere same-sex-danse-stævner. Så man kan gå ind på følgende website, og læse om det, og se de andre nominerede - der selvsagt ikke danser nær så godt. Han er nomineret sammen med Mette Bugge (også kendt som Dansemor).

Man kan stemme een gang fra hver computer man har adgang til. Så dér.

Og grunden... Genopfrisk en gammel notits fra denne blog. Hvor man læser at selv små børn kan lide homo-dans!

På forhånd tak.

21.6.06

SELVOPTAGELSER OG ANDEN SNAK



Sidste uge en travl uge, og jeg er oppe at køre. Denne uge får jeg aflyst en tur, og kommer i dårligt humør. Så må jeg minde mig om at jeg stadig arbejder over det minimum jeg har sat, og at det går godt, og hvad vil jeg egentlig? Da ikke gå og trippe ruundt og være bekymret om at det nu BLIVER VED med at gå godt.


Så har jeg taget altså et billede af mig selv på Kronborg - så'en smart beskåret. Jeg ser lidt bøs ud - men det var sgu' sådan en fin dag med en grupppe af udviklingshæmmede fra USA (minsandten!). Eller glade, for at finde et ord der ikke er nedladende. Det var herligt umiddelbare mennesker, og jeg skulle gøre mest muligt ud af øjeblikket, og glemme de lange forklaringer. Det var en skøn udfordring, og en anden måde at se verden på. Uden tanke om hvad jeg kan tillade mig som turistfører, af frygt for hvad gæsten synes er "vigtigt".

Så kan man finde stof i det ovenstående, som man kan læse ind i billedet. Men det var i det hele taget på tide med et nyt billede! Nu har jeg præsenteret mig i et par måneder med et absolut idiotisk foto med vikingehjelm og mjødhorn. Hvordan kunne jeg så gøre det? "Den skønneste optagelse er selvoptagelsen", for at citere mig selv. Og det er en genre jeg har udviklet på mange rejser. Og så må jeg tilføje, "men man må tage det i stiv arm". Det gælder måde billedet og kameraet - og det er så grunden til det lidt stive ansigtsudtryk.


Nåmenså. Her er et andet udtryk for min hang til selvoptagelse - og også på Kronborg. Wussjh - det ser jo tjækket ud. Men det blev ikke udvalgt til sommerens officielle maske.

Der er andet end arbejde, og stå at posere i pauserne og tage billeder af sig selv. Der er opvasken og indkøbene og barnet. Og hun er herlig livlig som hun nærmer sig et års alder, og fuld af smil og udbrud. Men også fuld af liv om aftenen og ikke lige altid til at få til at sove, går vi ind til hende og trøster , og fortæller hun skal sove, og føler os dumme og lidt i vilrede, og hvadf vi nu har galt fat i. Men så falder hun i søvn, og så er det ikke så galt fat alligevel. Så dér ligger hun og er sød, og vågner tidligst rigtig en gang i morgen ved fem-seks-tiden, og skal så listes til at slumre videre. Det dejlige barn.



Dagens sidste foto er fra Dragør - en glarmesters skilt. Jeg tog til Dragør på udflugt i den halvanden time der var mellem den ene tur sluttede i Kastrup, og til jeg skulle stå der igen. For Dragør er god at have i baghånden som guide, og et fantastisk sted jeg ikke kendte med smalle gyder og gule huse. Andet hold gæster som jeg så skulle hente var nogle franskmænd, der løb ind i et par små forsinkelser, og kun med held nåede deres krydstogtsskib. så var alle glade, men rejsebranchen har momenter af planer der udføres på kanten af en afgrund

1 Comments:

At 23 juni, 2006 04:48, Anonymous Anonym said...

Det er for lang tid siden, jeg har set dig Paul. Men du ligner sgu dig selv. Og det er jo dejligt.

 

Send en kommentar

<< Home

16.6.06

AMAGER SUNSET VENDER TILBAGE


- Jeg laver stadig drinks, som i forgangne år på amager Strand! Jeg optrådte med baren i anledning af sidste omgang af rollespilskongressen Orkon i Århus for et par uger siden, og lånte maskineriet ud til Malik Hyltofts farvelfest. Siden har jeg lavet et enkelt professionelt job. Dvs. at jeg sender en faktura.

Og her er mit promo-materiale, rettet mod turistbureauerne. Måske kan man friste kunderne med andet og mere end guidede ture!

---ooo00ooo---

Paul Hartvigson Presents:

AMAGER SUNSET MOBILE BAR


Unique concept
A feast for the senses
Legendary on Femøren



FRESH FRUIT pressed before your eyes in a SHINY MEXICAN JUICE PRESS.

COLORFUL LONG DRINKS mixed on the spot:

Taste tropical favorites like Tequila Sunrise and Piña Colada.
Enjoy Before & After Dinner drinks, like Bloody Mary and White Russian.
Try the bar’s own creations such as Jazz on Sundays or the famous Amager Sunset.
















DRINKS FOR ALL OCCATIONS


- HAVE ME SERVE FRESHLY PRESSED JUICE
- to add energy to the morning meeting.
- to provide a pick-me-up at the pier.

- AND ADD GOOD SPIRITS
- for something to round off that special tour.
- for an enticing ingredient for incentive events.


A FEATURE FOR ALL LOCATIONS


- The bar is mobile, and can set up in the matter of minutes.

- From your conference room to Kongens Have.

- It caters up to 50 from a Christiania Bike.

- Can be redirected easily, and does not depend on electricity.

- Setup free within Central City, Kbh V, N, Ø, Islands Brygge, and Frb C.
(otherwise please provide transportation)


pricing examples:


GROUP UP TO 20 PAX
For simplicity I charge Tour Guide wages:
Start fee of 825 kr. for bar set up and 1 hour service
Extra hours at 200 kr.

price for ingredients: 20 kr/pax for 1 drink - 50 kr./ pax, for up to three drinks.
(no booze = just juice = cheaper ingredient price)

PRIVATE PARTY
I set up for free at private parties for the right to sell drinks.
Welcome drinks or Happy Hour arrangement according to agreement.

PLEASE REQUEST A PROMOTIONAL VISIT

Paul Hartvigson / Amager Sunset / phone: 22 44 27 48 / e-mail: pablodanes@hotmail.com

12.6.06

I STRØMMEN



Så gik der en uge siden sidste besked - en uge med masser af sol, masser af arbejde. Og det er dage, hvor jeg kommer træt hjem fra ture, med krydstogt, lufthavn og ture i kanalbådene. At komme som guide på arbejde er at træde ind i logistikken, og tænke i tider og genveje. samtidig med at jeg fortæller historien med ro og overskud.


Her står en turismekoordinator og kommunikerer ved krydstogtsterminalen i Frihavnen, og bagved taler skibets asiatiske matroser i telefon. Global styr på sagerne.

Og jeg guider stadig på spansk - eller på engelsk OG spansk, hvad der er hårdt og ikke så fedt, men det giver godt. Men jobsene er blevet mere regulære, mindre kaotiske. Faktisk har jeg i denne uge to af den slags jobs man drømmer om. Det er to forskellige grupper, som jeg hver især skal guide to gange. Og så på engelsk. Og så mindre grupper mennesker.

Begge disse grupper skal på Kronborg - så der var jeg oppe sidste uge på studietur med et tre kammerater fra mit gamle hold på RUC - og se på slottet.

Her er en englebasse fra slotskirken.

Der er også med fire dage i træk uden jobs, hvor jeg venter på telefonen skal ringe. Men Helena er der også, og kræver sit. Hun elsker at være i vuggestue, og hun er meget lidt villig til at sove. Så jeg kniber mig i armen, og prøver at huske at være menneske, nu når solen skinner og alting går hurtigt, og huske at nyde den der sommer der bare er over os. Men mellem barn og arbejde er der ikke så meget plads.

Og så alligevel. Skøn sommer!

7.6.06

TILBAGESLAG OG SELVERKENDELSE



- I går var jeg til prøve. Jeg troede jeg skulle autoriseres i Spansk, men det gik ikke. Nok er mit ordforråd godt, og jeg kan fortælle godt. Men gramatikken halter, jeg roder i ordenes køn, og har ikke rede på konjunktiv, og hvornår man bruger ser og hvornår estar. En fair bedømmelse udfra min præstation den dag. Jeg vidste jeg tog en chance med sprogprøven. Og det var altså et chancespil til 1200 kr.

Jeg er skuffet, men ikke helt overrasket. Som så meget udspringer det af min personlighed - at presse på, og ikke lade mig holde tilbage af perfektionisme. Se dét giver mod på handling, og jeg kompenserer for manglerne i mit hjemmegroede spansk med at mønstre min begejstring. Men det er altså ikke godt nok. så nu må jeg bide i det sure æble. At studere og øve og træne og terpe.

Det er den disciplin jeg kunne have haft fra mine forældre der underviste i sprog på universitetet. Men det er den disciplin jeg har brug hele min tilværelse siden skolestart på at undvige.

Men sådan er livet, og der er altid en anledning til at lære noget nyt. Også om sig selv.


Parti fra Skt Hans Gade, mod torvet, på en sommerdag med sol og regn under opsejling. Billede øverst er også fra den gade.

4.6.06

Old School frokost



Helt nede ved Indenrigs- terminalen i Kastrup er en imbiss, hvor man kan få smørebrød og danske frokostret- ter. Sådan en seks meter bred åbning ind i bygningen, med servering gennem en rude. Kunderne er taxachauffører og lufthavnspersonale. Så da min gruppe var en time forsinket, tog jeg terminalbussen til Indenrigs, og fortsatte forbi Jetpak til snasken. Det er egentlig ikke super godt, men det er så fantastisk klassisk, og alternativerne i Kastrup Lufthavn er dyre cafeer eller sandwich fra 7-11.

Fandens til job den dag iøvrigt, hvor solens anmeldte ankomst også var udskudt. Vi var kommet afsted med spaniere og kurs mod Tivoli - og som nævnt forsinkelse. Så bliver jeg ringet op, og gæsterne skal tilbage og hente deres bagage inde i ankomsten, som de troede ville blive bragt direkte. Så der går en time med de kommer ind efter den - og ud igen, og SÅ overlader den til dem der skal køre den til havnen. Det bliver 35 minutter i Tivoli, og fem minutter ved den Tålmodige Havfrue, og så skib. Det skulle have været fire timers sightseeing, med tur i Tivoli inkluderet.

Men kaos er jeg vant til. Til gengæld er det sjældent jeg får Old School frokost.

3.6.06

BEVÆGELSE





Her er Helena i gården, med mors mobilteleton. Hun er startet i vuggestue, og klar til at kaste sig ud i en ny verden. Det går stærkt - og hun kigger og lærer, og rejser sig op. Så nu er dansegulvet snart ikke mere sikkert!

Jeg har fået aflyst et par ture, og skaffet andre til gengæld, så det står på arbejde hele weekenden, med spaniere i Tivoli i dag Lørdeag, franskmænd til Rosenborg i Søndag, osv. Tirsdag skal jeg op til en ekstra kvalificerende eksamen på spansk, så´jeg kan blive officiel guide på det sprog.



Så jeg læser den spanske version af Udenrigsministeriets store bog om Danmark igennem, og high-liter alle de gloser jeg lige skal friske op. Bl.a andet om fisk og fiskeri.