vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: december 2010

27.12.10

ISOLATION


Jeg har nydt et par dages snedækket bortværelse i Bornholm, i lillebyhus gemt i snedækkede smågader, med den hel del læsning og op til flere daglige middags- og eftermid- dagslure. Et par ture ud gav den gode appetit på at slappe af, læse og snakke. På billedet ses stranden i den nordlige ende af Rønne, og det sorte springende er Vilda - Liv Trudsøs hund - som jeg den dag luftede sammen med Jacob Schmidt Madsen.

Vejret og katastrofale snetilstande var i samtaler og nyheder, og også Rønne var ikke helt fremkommelig til andet end fods. Jeg sad dog på intet tidspunkt fast. Jeg berørte blot kanten af katastrofetilstanden, og led ikke derunder.

Blandt den opslugende læsning på rejse og i hus var Samfunds- fag, Thomas Ziehes Øer af Inten- sitet i et Hav af Rutine.... og en halv bog om Mythistory, som Jacob havde hjemlånt, hvilket var en afsøgning om historie kan og bør være andet end myter - og vel en indføring i Kulturgeschichte. Jeg tog færgen kl. 15.30, og det lykkedes mig at afslutte La Epoca Baroca en el Mexico Colonial, som jeg har haft liggende med de sidste 35 sider ulæst siden februar sidste år, hvor jeg lagde et bogmærke i den efter den indflyvning over Mexico By som ovenstående billede viser.

Siden da har Irving A. Leonards værk i smuk spansk oversættelse fulgt mig trofast, og uden anklage afventet dagen, hvor jeg ville vise den nåde at for alvor åbne den igen, hvilket blev på færgen Povl Anker, efter et par kapitler af "Magt, Demokrati og Samfund" og en 20 minutters lur med hovedet på bordet. I reference til mexikansk barok ses denne engel fra Santa Maria Tonontzintla. Senere, i bussen fik jeg strammet op på atter et hængeparti, og endelig færdiggjort kapitlet om Askepot i Bruno Bettleheims "The Uses of Enchantment", efter hvad der må være tre år siden.

Nu venter jeg på stressen annammer mig, den som jeg efter udsagn viser i min sidste blogpost.

23.12.10

SOLHVERVSHILSEN


Korteste dag har været her, og bøtten er blevet vendt og vasket og fylder sig op med nye opgaver. Og julens vanvid skyller over os - som elsker, hader det er ligeglade, eller som mig bider tænder sammen over overdrevne nisserier og børn der bliver taget i kirke i børnehavetiden. Familiebilledet er således i civil, knipset før den egentlige fotosession på Økologisk Produktionsskole på Nørrebrogade.

Her kommer i en køre børnebilleder og mine overvejelser over hvordan jeg nu organiserer mig.

Hvad der så endt i bøtten "Arbejde til året der kommer"?

PRAKTIK - JANUAR: Sundbyøster skole, hvor jeg især er ansvarlig for forløb i Geografi (7 kl.) og Samfundsfag (9 kl.). Status: nåede lige at låne bøger på Center for Undervisningsmidler.

TRYGHEDSVANDRINGER: Har en aftale i Malmø om at kunne interwieve den afdeling der arbejder med det i kommunen dér. Jeg skal beskrive projektet i en blog herefter.

BYVANDRINGSPROJEKTER med med kolleger og andre. Der er mere om det når jeg er klar til at fortælle.

Er det upassende at vise billeder af mine børn samtidig med jeg fortæller halvbagt om mine planer? Begge dele fylder meget i mit liv. Er der så plads til mig selv. Er det derfor jeg til tider blir trær af arbejde og sur på ungerne? Nå, her kommer Ursula.

OPGRADE- RING OG REKLAME for Byvan- dring.nu. Flere sprog på hjemme- siden (hvad skal den inter- nationale del af sitet hedde?), flere slags ture, reklame ud. Men hvordan? Også en idé om at lave ture i den Almennyttige Boligsektor (det er med crossover med tryghedsvandringer).

SKOLETURE: Flere ture og scripts til undervisningbrug. Også som artikler til faglærerblade eller downloads fra siden. Det skal times med når min artikel om Byvandring som Undervisningform kommer en gang til foråret.

EN EKSPERT AF EN ELLER ANDEN SLAGS kunne det være rart at være. Og det kunne være på historisk/ boligsociale/pædagogiske byvandringer det var jeg blev en slags ekspert på.

SEMNIARET. Skolen skal også passes. Jeg skal gerne kunnne få mindst et halvtidsarbejde til efteråret.

Dette billede er det vaskeægte solhverv 15.30 over Marbjerg Mark fra et passager- sæde, efter et visions- møde på Turistfører- uddannelsen i forgårs 21.12. Jeg var temmelig træt derefter, følte mig ikke helt visionær, fortiden halvfordøjet og fremtiden som uåbnede IKEA-kasser (og IKEA inspirerer mig ikke, imodsætning til min eks). Men dagen efter fik jeg taget tråden op til nogle af de ovennævnte ting der kommer til at fylde i min midvinter, tøtid og forår.

17.12.10

PORTVOGTERE PÅ VINTERVEJENE


Her er et slot set gennem port, det er Frederiks- borg i Hillerød du ser, Christian den IVs pragtslot, af Frederik Folkekærs forsøm- melighed nedbrændt og under Brygger Jacobsen genoprejst som museum, hvor jeg i tirsdags var oppe til censormøde med den skriftlige eksamen fra RUC. Museums- direktør Mette Skougaard er censor. Det var den næstnærmest sidste arbejdeopgave for mig på Turistføreruddannelsen i år.

Dog var der en sidste hurdle, en vandring i mindre majestæ- tiske omgivelser, men ikke mindre dramatisk, på turen fra Trekroner Station til RUC, passerende det postmoderne kollegium, der en gang dannede kulisse for Hanibal og Jerry-filmen, men hvor i snefoget svanerne nu forskræmmer de studerende. Ja, sidste skridt var i går, hvor jeg var derude i det noget centerløse Universitetscenter, printe følgebreve til eksaminanderne med karakter på, underskrive og lægge dem i konvolutter (og genprinte breve så adressefeltet passede til rudekuvertruderne) og endelig gå i postkælderen.

Hvorefter jeg kunne gå to trapper op i bygning 12 og deltage i julefrokost på instituttet - hvad også medførte jeg ikke så Helena gå i Luciaoptog i børnehaven.

11.12.10

STATUS: I HUS


Jeg har flyttet i går under de bedst mulige forhold denne december, med sol. Det smalle rum i lejligheden er nu fyldt op med sammenbragte kasser. I de næste par uger skal køkken stue og soveværelse blive sig selv, og så blive den klar som kontor og boghule. Stigereolerne er lånt nu, og venter.

Internetforbindelsen og TV-kanalerne venter en uge til 14 dage. Så denne post er skrevet i den hid- og midlertidige lejlighed i Laurids Skausgade, hvor Troels og jeg har gjort rent. I aften skriver og sender jeg ting på mail. Så pakker jeg computer og printer oa. ned, og kører tilbage til flytterodet.

Tak for hjælp til Jørn Benderfeldt, Thomas Christiansen, Troels C. Jakobsen, Jacob Moesgaard, NH Hartvigson, Kasper Eskildsen, Amanda Schlosshauer, Sebastian Øltieng og ikke mindst min svigermor for at passe pigerne i denne bevægede weekend.

Jeg bliver nem at give gaver i år. Jeg mangler alskens store og små skabe, hylder, bestikordner til køkkenskuffe. Et besøg og en hjælp mned at få orden på sager tager jeg også imod.

8.12.10

TOMHED OG TRÆNGSEL


På fredag flytter jeg igen, til nye tomme stuer der er mine så længe jeg gider og betaler huslejen. Og tilbagebetaler lån til at dække indskuddet. Tomme stuer i en travl tid venter på mig og mine kaotiske kasser og skødesløse overblik. Det er som om tiden efter fredag står tom i min bevidsthed, for jeg her ingen rigtig forestilling om hvordan jeg praktisk indretter mig.

Eksamen er overstået i går på RUC, jeg skal bedømme den. Artikel om Byvandring som Undervisningsform sendt afsted til geografisk Orientering i nat. Redigering følger.

Udskudt mødetid på Bispebjerg Hospital for at få set på en mindre brok der skal opereres. Til gengæld opvask/blogpost.

Kommer: Forberede praktik til januar. Sætte projekt med Tryghedsvandringer i gang.

Det undrer mig ikke at jeg ikke ser fremtiden i detaljer.

Jeg dog er bevidst om visse behov:
- et mindre bord til køkken, til ca 4 personer.
- ledninger, lamper, lys, der er i stuen i vinteren lidt mørkt
- stigereoler
- ny seng / boxmadras, eller en ekstra futon/sovesofa til gæsteovernatning.

HJÆLP FREDAG: med at flytte, i tidsrummet 9 . 14. Kl. 9 ned fra 4'de. Fra kl. 12 ind i stuen.

HJÆLP FREDAG AFTEN: med at stille op og indrette.

HJÆLP LØRDAG TIL 15: Mere indretning, sætte flere lamper op, til pigerne kommer hjem til mig.

Søndag holder jeg hviledagen hektisk med Helena og Ursula. Jeg vil da gerne have børneegnet besøg efter aftale.


Og derefter er der foden under eget bord og velkommen her i Baggesensgade 32 stuen th, hvor jeg glæder mig til at tage imod.

5.12.10

BOLIGSOCIAL


Morgendagen byder på en vandring på Bispebjerg, for nye indflyttere i FSBs afdelinger derude. Det vil sige Foreningen for Socialt Boligbyggeri, hvor jeg også meget snart er ny indflytter, omend i afdelingen Blågården. Altså er jeg i det boligslociale hjørne, men så langt uden for byen som jeg har prøvet at lave vandring. Billederne her er fra en research-tur i onsdags, mest af kvarteret - og et par fra FSBs byggerier.

Og jeg gør det trods beboer- guiden Jane havde fået tre tilmeld- inger, men ingen fra nye beboere. Altså der det ikke et oplagt nyt felt for mig at lave vandringer over det koncept. Men jeg siger ikke nej når nogen insisterer på at hyre mig, hvor jeg selv måske ville have afmeldt. Jeg opfatter mig mest på job som konsulent for en diskussion om, hvordan man kan bruge den slags jeg kan i den der sektor.

Altså cyklede jeg rundt mellem boligblokke og parcelhuse ude i Emdrup, og op på selve Bispebjerg, hvor Grundtvigs- kirkens bastante siluet sttår frem i modlyset, her sted fra Bispebjerg Parkallé. Nogle ord kan siges om strækket mellem Kantorparken og den store kirke, hvor villavejene har navne ud af Holberg. Det er Jeppes Alllé der fører på På Bjerget. Bagefter besøgte jeg beboerprojektet i Møllervangen, hvor tre-fire kvinder i ca. trediverne holdt kontor i en nedlagt butik.

Det var en lidt knudret opgave, for åbenbart - mente beboerguiden - ville det være et problem at tale for meget om de dele af kvarteret som ikke var del af FSB. Men på den måde bliver det hele meget indforstået. Og De sociale boligselskaber har sat deres meget markante præg på Bispebjerg, denne epifani i gule mursten, med på en eller anden måde en linie fra den grundvigske mesterbygger af kirken og kohorten af kooperative arkitekter i trediveragtig funkisrus. Og FSB er den største boligforening derude.

Men det er en stor organi- sation, og som sådan måske med en tendens til at kigge ind i sin egen verden. Jeg fik et kursus- katalog fra FSB ind med leje- papirerne til de n nye lejlighed. Mange kurser om naboskab, affaldssortering og bestyrelsesarbejde. Meget teknisk, og en lille smule socialt. Ikke noget kulturelt, som vandringer i de bydele hvor afdelingerne ligger. Men måske skal organisationen bare overtales på en sober måde.

Turen i morgen er også del af dette.

Opdatering søndag morgen. Det fyger sne, og det ser ud til at fortsætte. Jeg forestiller mig at de tre tilmeldte deltager kunne komme til at vælge at glemme at møde op. Det får jeg at se.

Som sidste billede fra Emdrup/ Bispebjerg indsætter jeg den lukkede Café Restaurant Delhi ved Tuborgvej som hilsen til Jacob Schmidt-Madsen, der efter sin indiske rejse i monsunens digteriske efterstrøm nu er landet på det skum- og sagnombrusede Bornholm.

2 Comments:

At 05 december, 2010 09:45, Anonymous Jacob said...

Ak ja, mit Indien har svære kår i den danske vinter, ikke mindst i den bornholmske. Men dejligt at se at skiltet holder stilen og trods alt giver mindelser til verden østen for vesten.

 
At 05 december, 2010 21:30, Blogger Paul Hartvigson said...

Iøvrigt kunne Skybudet godt bruge en "læs fra start" link, et arkiv eller en post festum geografisk kodning. Som det er nu lever den op til en parafrase på Kierkegaards om den skal skrives forlæns men kun kan læses baglæns.

 

Send en kommentar

<< Home

4.12.10

SKYD OMVEJ TIL PLAN B


Dagen idag var logistisk udfordrende med to ret specielle byvandringer. For den ene, i eftermiddags, havde jeg arrangeret Gospel-træning i Skt Pauls Kirke, og efterlod gæsterne efter en times vandring på cafeen Black Swan i Fredericiagade, så de selv kunne gå til kirken en time senere. Ideen om gospel stammede fra kunden, og det har taget mere tid at arrangere end der egentlig ligger i 300 kr. oven i honoraret. Men det er en udfordring at udvikle.

Jeg selv for afsted for at hente børn i institutioner og pukle gennem mørket til L Skausgade, kendt engang som Elskovsgade, da der foregik utugt i de daværende buske på det forhenværende baneterræn. Men nu er det ganske respektabelt cykelsti og kælkebakke. Her mødte vi babysitteren Amanda, som kælkede med pigerne, mens jeg stavrede gennem snefoget (og væk fra Ursula der var ked af at jeg gik) ned til Forum Station og via Kongens Nytorv kom til Antonigade, hvor jeg samlede gruppe nummer to op.

Gruppen fra firmaet var delt i fire hold, der hver fik et ark med billeder af detaljer fra byen, fra den rute turen fulgte, frem til Plan B i Frederiksborggade. Det er nærmest første gang jeg har lagt mig fast på en rute på forhånd. Nogle af billederne fra opgaven ses i posten her. På opgavearket var hver forsynet med et bogstav - og når billederne blev sat i den rigtige rækkefølge, gav bogstaverne en sætning, som også er titlen på denne post.

Det var en mærkelig tur, med en gruppe der var på kanten af uopmærksomhed i deres afsøgen efter diverse detaljer i bybilledet. Men de måtte samtidig hænge på mine forklaringer, for at høre om de havde svaret rigtig i en forquiz jeg også havde lavet. Jeg skulle finde på ting at sige på uvante steder, for at deltagerne kunne have lejlighed til at spotte de forskellige detaljer, som godt kunne være ret diskrete.

Også her havde det taget noget mere at lave opgaven, end jeg egentlig fik løn for. Men det er en første gang, og nu har jeg et ret morsomt koncept, der kan udbredes.

Jeg kunne efterlade gruppen veltilfreds kl. 18.15 og vade hastigt op og hente cykel nær Elmegade, og besørge et par sidste vitale indkøb af bl.a. bleer i Rantzausgade, og komme hjem til et par piger der heldigvis havde haft det rigtig godt i mellemtiden.

"Skyd Omvej". Et nyt motto for byvandring.nu? Eller en dans på kanten af et bæredygtigt familieliv?