vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: juni 2011

30.6.11

BEVÆGELSER


Lejligheden er et fartøj. Jeg sætter mig i førersædet foran min bedagede computer. I aften skal jeg arbejde og livet starter i nye retninger. Men først rapporterer fra de sidste par dage, før vi rammer årets midtpunkt.

I en solbeskinnet pause på en en guided tur i går forsvandt jeg fra Strøget og ned af Hysken- stræde og skiftede A-kasse til Lærernes. Spekulation i mindre kontingent, fuldt fornyet periode, mulighed for at genoplive Selvstændig Bibeskæftigelse. Hvis det af underlige årsager skulle lykkes mig at forblive arbejdsløs. Det er ikke hvad jeg satser på - men at have friheden til at afprøve projekter og virksomheder tiltaler mig mere end en fuldtids tilværelse i Folkeskoledybet.

Under en himmel der skiftede fra blå til gustengrå købte jeg nye dæk og slanger til Jernhesten på Vesterbro for kontanter vekslet fra Yankeedollars i et kabinet i en juvellererforretning, og trillede videre til Sydhavnen, og fik mig selv tilbage på sporet af Tryghedsvandringen, og har nogle forespørgsler og korrespondancer der skal overstås før jeg afrapporter - og kan få indløst de 20.000 der er lovet til projektet.

Og så skal der arbejdes i sommer- månederne, for jeg skal da lige have tjent nok til at få min dagpenge- sats tilbage i normal, før muligheden overhovedet vil opstår for at få brug for den. Penge skal tjenes, også til højere husleje og sommerhus og tanker om efterårsferie i Spaniens bjerge, så unemployment is not an option (at most a tactical maneuvre). Jeg drømmer om at nedbringe mit overtræk og skifte fra Danske Bank, som jeg er gennem fusioner er endt i, fordi jeg en gang synes det var muntert at have girokonto - den gang i '88 da man modtog kontoudtog daglig i små gule konvolutter, og jeg i øvrigt gik med post i Valby-Sydhavnen. Et sted herovre er det et af de faste slæng fra Mozarts Plads der er kommet på græs.

Der bevæges også i familien. Kl. 3 kunne familien byde på afslutning for Ursula i vuggestuen. I m orgen starter hun med Helena i børnehaven, før ferien kommer, og storesøster skal videre i skone. Så atter en afslutning ligger om hjørnet. Jeg fik vinket piger, mor og mormor afsted til en af de jævnlige familiefødselsdage, som jeg efter seperationen er koblet fra, og fik endelig kommet ind bag muren på Mosaisk Kirkegård i Møllegade. Den holdes åben torsdage 15-18 og lørdage 13-18). Nogle forfædre findes måske et sted.

Efter hjemkomsten faldt jeg selv i den tunge søvn, jeg nu skriver mig ud af. Og sætter mig for at styre livet roligt i en endnu ukendt retning.


22.6.11

EVALUERING


Det får i den grad lov til at skygge denne morgen for stoltheden - som måske ikke eksisterer - over at være blevet lærer. For en atter en uddannelse er bare sådan en praktisk ting, for manden uden konfoirmation og studenterhue. Men jeg havde nog været rimelig kæk, hvis jeg ikke havde fået 4 i Almen Didaktik, fordi jeg havde hovedet for meget inde i det emne jeg havde skrevet opgave om og ikke rigtig fattede jeg skulle besvare spørgsmålet om evaluering på en meget mere nede på jorden måde.

Og jeg har faktisk også valgt at klare tyskeksamen, tryghedsvandring, guidede ture og fået penge ud af Miroslav Darkovic i mens og bundet min nervøse energi til dette, også fordi vores Didaktiklærer sagde at der alligevel ikke var nogen der ansatte os på vores karakterer. Hvad der nok er rigtigt.

Så egentlig satsede jeg realistisk i min brug af energi. For satan om tysk eller tryghedsvandring skulle blive mindre end vellykkede.

Men situationen er ikke rar af at synes at have haft en rigtig god eksamen, men nogle enkelte blanke punkter - og så få den autoriserede middelmådige karakter. At ikke fatte undervejs at jeg skulle komme med nogle helt basiske lærerbogsdefinitioner, når jeg netop i min forberedelse havde fornyet kendskabet med Roland Barthes, og brugt Merleau-Ponty's blindestok til at afsøge Bordieus habitusbegreb. Lige nu den pinlige smag af manglende situationsfornemmelse, hjulene dedr kører rundt i det terminologiens mudder, forbundet med velbehagelige tømmermænd i tændstiksstørrelse.

Det må jeg evaluere på.

Og så må jeg tage mine tæsk som en mand - og sige at jeg har klaret alle mine forsæt for forsommeren. Inklusive det at lave et efter-eksamens arrangement med holdkammarater, med guidning gennem Ørstedsparken og over til min går, med grill tændt op med hjælp fra Jacob Schmidt-Madsen - og nyde årets længste aften med udladninger fra et intenst studieår til en gang efter midnat.

Se dét var sgu tilbageskuende fremadrettet.



Billederne er fra Tryghedsvanderingen 25.5, taget af en lokal fotograf - det er også en evalueringsform. Som skal afrapporteres. Og jeg skal ud med kameraet i midsommeren og tage mine egne illustrationer til livet.

20.6.11

REGNSKABETS DAG


Det er i dag det vil vise sig som Miroslav Darkovic er mand for sit ord, og om betalingen vil falde for den service jeg udførte i forhold til Spektars operation i København et par blæsende dage i månedens start. Jeg håber for hans egen skyld at han ikke skuffer den tidligere militærattache. Og for mid selv handler det ikke bare om min egen indsats, men at jeg har hyret kolleger i både Danmark og Sverige til opgaven.

Da min første kommunikation fra ham efter turene var en email om en bærbar der var tabt på gulvet og til reparation, blev jeg mistænksom, og han var knap så flittig med at tage mobilen, så jeg måtte ringe til ham på arbejdet i arbejdstiden i salgsafdelingen i et busselskab i Stockholm og fik løfter om næste uge. Så jeg to pigerne i somemrhus og så tiden an. Hele torsdag svarede han ikke på mails og mobil, og da jeg ringede til Traveller Bus igen, sagde de Tomislav ikke var mødt op som han burde. Men så tog han mobilen og fortalte med tydelig lettelse "guess what I'm doing right now". Jeg ville få honoraret dagen efter.

Nu var dagen efter en lørdag.På lørdag følger Søndag (og tysk guidning under tømmermænd efter Lotte og Sebastians kolonihavebryllup). I dag er første bankdag. I baghovedet har jeg en liste med personer jeg skal kontakte i fald Miloslav Darkovic ord ikke holder vand, inklusive den kroatiske ambassade i København, der også i en forstand har været involveret i affæren.

Dette er en af de bedre overspringshandlinger. Både til at overdrive skrivning af eksamensopgave, og til at forberede og bekymre mig unødigt om eksamen.

Billedet henhører til processen i Sydhavnen i sidste måned. Spektar er et rejsebureau i Zagreb. Miroslav Darkovic er et opdigtet navn. I morgen skal jeg til eksamen i Almen Didaktik, og vil så være uddannet skolelærer.

3.6.11

HER LIGGER HUNDEN BEGRAVET


Og iøvrigt er den 4.13 om natten og jeg skal op om få timer og aflevere min opgave i Almen Didaktik på seminaret kl. 9, hvor- efter jeg skal ud og guide 10 - 14.

Og hvorfor sidder jeg gamle mand og skriver så tæt op af deadline (men med tungen bemærkelsesværdigt lige i munden?). Joeh, jeg fik påtaget mig en opgave i sidste uge om at hjælpe Vladimir Colovic i Stockholm med at finde guider til en konferencegrupper af Kroatiske læger. Denne opgave viste sig at gribe vidt og vildt omkring sig - og ud over det har jeg guided en fem ture i løbet af ugen. Jeg havde dog lejlighed til at læse artikler i transporten og på havneråndfart når en anden guidede. Og forholde mig til professionalitet (i regi af guidning), der under titlen "Pædagogisk Professionalitet" er emnet for min opgave.

Distortion var under opvarming da jeg kom tilbage fra kajen i dag kl. 16, og bølgede og ebbede rundtomkring uden jeg var ude og bade mig i det. Deltage kunne jeg dog ved 23-tiden ved at mixe og skænke fem kopper nescafe i plastickopper og stange dem ud af vinduet til søde unge mennesker.

I morgen senere når jeg vågner efter en udvidet eftermiddagslur skal jeg nok på Vesterbro og drive rundt i Distortion i en fortumlet tilstand uden direkte overhængende deadlines.