LIVE I LÜBECK
Grønne marker, gule siv, blå himmel og skove der snart er afmonteret deres bladpragt. Det er den sidste halve time før Puttgarden. Altså er jeg endelig i Deucsche Bahns sikre hænder (i samarbejde med DSB, som jeg ikke er så sikker på.) Vi kører fra Oldenburg (Holstein), og et par bundespolizisten går registrerende gennem toget. Det er den slagne vej tilbage på en cirkulær rejse.
Gottorp Slot i går var sidste obligate besøg i Schleswig By, praktisk placeret et stenkast fra pensionen. Store samle-museer er krævende, også dette med middelalderlig kirkekunst, f´fyrstelige renæssance og barok, folkemindesale og en samling af Jugendstil. Nærmest gik livet af mig da jeg nåede oldsagerne via en elevator, ogh blev modtaget med, hvad jeg opfattede som en vbis misbillighelse af kustoden, over at jeg ikke var gået kronologisk frem gennemn de samlede samlinger.
Jeg er professionelt (om end ikke hdelt psykologisk) immun over for den slags dulgte irettesættelser, og snærkle mig baglæns gennem et didaktisk rotteræs af arkæologiformiodlimng til de i sandhed storslåede samlinger af offergaver fra jernalderen fra Nydam om Thorsbjerg. Selv i en konventionel museumsformidling stråler den slags.
Der var lukket for adgang til barokanlæg og Globusbygning i Slotshaven, så jeg drog et suk, og kunne for dannelsens skyld ikke undslå mig for at besøge sidebygningerne med moderne kunst. Misforstå mig ret, kunst er dybt trættende. Al denne menneskelige lidelse (kunstneres egen) idealiseret og fremhævet af snobbede samfundsstøtter. Og her der hele det Tyske Århundrede udstillet, med Nolde Bachmann, Barlach, Kollwitz og så mange andre der er lige så geniale som de blev erklæret entartede. Kunst og en dannelsesdagsorden. Uha. Men jeg havde dog en time at slå ihjel. Og så var jeg også mør af Kunstens betydningsfuldhed.
Hen på stationen, Brötschen mit ’delle, gennem tunellen, op på peronnen, ind i lokaltog, køre i solskind og ludende skyer, Rendsburg-spiralen, ned langs kanalen, stoppe på sporet et par minutter, og så til peronnen i Kiel, 30 sekunder til at skifte, så den by er uset endnu. Mens det så langsomt bliver mørkere over marker og skove og søer ankommer jeg til Plön...
PRINSER OG PLANETER I PLÖN. ... der er en feriemålsagtig yndig småstad på en tange mellem søer, med et hvidmalet slot snejsende over. Jeg får lov at stille den tunge taske i en spillehal, vandrer lidt rundt, og følger de første 500 meter af planet-stien, der får mig fra Solen på en bådebro (i fodboldstørrelse på en stolpe) helt til Jupiter (ca. en tennisbold.) så går jeg gennem en lav tunnel under jernbanen og ind på slottets område, og når en times rundvisning i slottet. hvor tyve andre gæster ventede, som åbenhbart også have booket et besøg her.
I slottet på Plön boede bl.a. hertug Friederich Karl levede et liv i luksus med en trappe fra sovekammeret ned til konen, og en trappe op til maitressen. Da hans eneste søn døde 1 år gammel, og andre ikke var på trapperne (ud over trapperne op til maitressen), fik han den danske konges løfte for at hans mange døtre ville få medgift, og at Danmark ville overttage Hertugdømmet Schleswig-Sonderburg-Plöns gæld. Og levede resten af sit liv i udsøgt forbrugeriskhed.
Senere funktioner var militærakademi, Hitlerjugend-anstalt, kostskole; og nu et internat for optikeruddannelser – Feldtmann hedder firmaet/instituttet – og det var dem der gav gratis ture.
I mørtke steg jeg på lokaltoget mod Lübeck to timer efter ankomsten
Det korte program og årstidens forhold gjorde at min sightseeing af Hansestadt Lübeck blev i bedste forstand overfladisk. Tre store porte og fem gamle kirkers tårne rejser sig mod himlen, mellem stræder af gamle huse. I starten efter Holsteintor var der for mange danskere og svenskere der som mig drev rundt med blæsten og så på butikvinduer. Jeg kom til at beslutte mig for at skridte den ganske store gamle by af, for med fødderne at mærke dimensionen af Københavns store rival i middelalderen.
Her bor folk i gamle huse, og i den østlige side af byen er der meget få butikker, og cafeer og knejper er lokale. En overfladisk undersøgelse kan være absolut oplysende. Og egentlig er jeg lettet over at det omsiggribende julemarkeds bjælkehytter var lukket ned, og at der ikke var adgang til noget museum eller nogen kirke da i mørket (og jeg havde Flensburger rom flydt på lommelærken).
Morgenen tog jeg en lille tur i byen og kom forbi et kedeligt kæmpetelt i en sidegade. Men her var overfladen åbnet til en udgravning ppå 80 x 100 meter; ca. 20% af en arkæologisk undersøgelse, der foregår over flere år. Her faldt bomberne under krigen, og her er en Hochschule fra start-tresserne nyligt revet ned. Jeg skrabede overfladen yderligere med et par indkøb. Det sidste af vinterhandsker og solbriller til børnene ligfe ved banegården. Men nu er jeg vendt her, og Lübeck ligger det lige for at vende tilbage til. Forhåbentlig hindsides julemarkeder.
Danmark er nu nået, rejsen går mod ende. Vejen ligger åben til nye opdagelsesture.
Billedkvalitet beklages, da jeg kun har kabel med til mobilen, ikke kameraet.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home